opener

Skole fra Kerteminde - skolegang i 1800-tallet

Købstadens skole er indrettet som skolestue i midten af 1800-tallet. Her blev børnenes opdragelse sat i faste rammer.

Skoleklasser i alle aldre kan prøve at gå i skole i Den Gamle By og blive undervist som i gamle dage.

Eleverne fik viden om fædrelandets historie og om religion. Nyttefag som læsning, regning og skrivning var vigtige for bønderbørnene.

Skolegangen var gratis, og der var undervisningspligt for alle børn efter Skoleloven af 1814. Børnene startede i en alder af syv og afsluttede skolen, når de blev konfirmeret. Fra midten af 1800-tallet var der seminarieuddannede lærere på skolerne.

Skolelærerens hjem

Skolelæreren boede i samme bygning som skolestuen. Læreren boede nemlig som så mange andre i forbindelse med sin arbejdsplads. Skolepengene rakte kun til en beskeden livsstil i midten af 1800-tallet: En gammel sofa af birketræ, et simpelt bord, malede træmøbler og en del bøger.

Køkkenet har åbent ildsted, og læreren hentede vand ved byens pumpe.

Hjemmet har indtil midten af 1800-tallet kun huset mandlige skolelærere. Men fra 1860’erne fik kvinder også lov til at arbejde som lærere.

Eleverne sad ved skolepultene og underviste hinanden i smågrupper. De lærte deres stof udenad og blev overhørt i det.

Ved katederet ligger den tamp, læreren straffede sine elever med, hvis disciplinen haltede.

Geværerne af træ brugte drengene til gymnastik, hvor undervisningen efterlignede militæreksercits. De mindste elever lærte af forme bogstaver med fjerpen på sandbordet til højre.

De ældre elever skrev med griffel på tavle og de ældste skrev med pen og blæk på papir. Børnene skulle skrive både latinske og gotiske bogstaver. I 1875 blev gotisk håndskrift afskaffet i skolerne.

Skolepengene rakte kun til en beskeden livsstil i midten af 1800-tallet: En gammel sofa af birketræ, et simpelt bord, malede træmøbler og en del bøger.

Læs mere om skolebygningen