opener

Broderiboden

Broderiboden er indrettet, som den kunne have set ud i 1974.

Broderibodens forretningslokale
I broderiboden kan man finde farvestrålende garnnøgler, strikkeopskrifter, broderier og meget mere.

Vareudvalg

På udvalgte dage er det muligt at komme ind og se nærmere på de smukke broderier i Broderiboden. Vi sælger et udvalg af broderikits designet i tiden omkring 1970-1974 fra firmaerne Permin, Haandarbejdets Fremme, Clara Wæver og Oehlenschläger.
I 1970'erne gik broderimoden i retning af grovere stoffer, stiliserede mønstre og nye mix af farver, hvor ikke mindst orange og lilla var nogle af de foretrukne.

Inventar

Inspirationen til Den Gamle Bys broderiforretning årgang 1974 er hentet fra beretninger og fotos fra begyndelsen af 1970'erne. Disken, hylderne og varestativer samt en del af de øvrige inventardele kommer fra forretningen Peder E. Hansen Manufaktur - Trikotage, som eksisterede i Resenstad ved Struer i perioden 1942-2002. Broderibodens udstillingsvarer kommer fra private givere, men også fra en stor, og meget generøs, donation fra broderifirmaet Permin.

Broderier
Selvom mange kvinder var kommet på arbejdsmarkedet i løbet af 1960erne, var der stadig mange, der havde tid og lyst til at sy, strikke og brodere.
Broderibodens facadeskilt
Facadeskiltet - og dermed butikkens navn Broderiboden - stammer fra en butik, der lå på hjørnet af Istedgade og Jægergårdsgade i Aarhus. Sine Houlberg Hansen ejede denne butik fra 1959 frem til 1987.

Korsørhuset

Den første bygning til venstre i Sønderbrogade er opført som en tilpasset rekonstruktion af et hus fra Nygade i Korsør. Huset er opført ved at bruge de samme teknikker, som da originalen blev opført i 1904.
Korsørhuset danner i stueetagen rammen om de to butikker Pouls Radio og Broderiboden.

Korsørhuset