opener

Den Standhaftige Tinsoldat

Tilmelding

Beskrivelse:

En unik og indlevende oplevelse, hvor en gruppe børn i dagtilbud kan komme og høre H.C. Andersens eventyr: Den Standhaftige Tinsoldat.

Historien bliver fortalt i forskellige steder, som passer til eventyret, i Den Gamle Bys gader af en af museets formidlere i historisk dragt. Børnene vil undervejs blive involveret i historiefortællingen. Børnene får indblik i den historiske virkelighed på en mere nærværende måde, end bøger eller film kan give dem. De får især en god forståelse for børnenes vilkår i 1800-tallet.


Formål:

  • At børnene får kendskab til eventyret: Den Standhaftige Tinsoldat.
  • At børnene får sat ord og billeder på eventyrets historiske indhold og miljø.
  • At styrke børnenes historiske bevidsthed.
  • At børnene får en forståelse af før >< nu og ”gamle dage”.
  • At børnene får styrket deres sproglige udvikling.

Forløbet:

  • Det er væsentligt for forløbet, at man har snakket med børnene inden museumsbesøget om ”før >< nu” og hvad ”gamle dage” betyder.
  • Gruppen af børn i dagtilbud bliver mødt af en af museets formidlere i historisk dragt, som introducerer museet og forløbet.
  • De bliver derefter ført til forskellige steder i Den Gamle By, som passer til fortællingen, hvor eventyret løbende bliver fortalt.
  • Til sidst rundes forløbet af, hvor der bliver samlet op på fortællingen, og der bliver relateret til den historiske virkelighed og miljø for eventyret, samt perspektiveret til børnenes hverdag.

Praktisk info:

Udbyder: Den Gamle By

Forløbstype: Forløb med formidler

Målgruppe: 4-6 år

Antal: 16

Periode: Hele året

Dato: 25. febr. – 18. nov.

Varighed: 45 minutter – 1 time.

Pris: 750.- pr. gruppe (inkl. moms).

Emneområde:
Kulturhistorie og tro
Litteratur og medier
Tværfaglige tilbud

Læreplanstemaer:
Alsidig personlig udvikling
Kommunikation og sprog
Kultur, æstetik og fællesskab

Faciliteter:
Mulighed for at spise medbragt mad.
Mulighed for toiletbesøg.
Handicapvenlige forhold. Det er dog vigtigt for tilrettelæggelsen, at vi ved hvilket handicap, der er tale om.

Tilmelding

Kontakt

Undervisningafdelingens lærer
Tina Houmand Mortensen

Telefon: 86 12 31 88
Mail: undervisning@dengamleby.dk