opener

Konfirmation i Den Gamle By

Den Gamle By - konfirmation


Ønsker I at holde en uforglemmelig konfirmationsfest i smukke omgivelser og lokaler, som er fyldt med historie, sjæl og stemning, så er Den Gamle By en sand perle.

Hvert lokale har sit eget særpræg og historie - helt unikt. Uanset om det er en højtidelig møntmestergård eller en hyggelig gammel staldbygning, så vil du og dine gæster føle sig henført til en anden tid, som I sent vil glemme.

Alle vores lokaler er lyse og rummelige med masser af plads til spisning og hygge.

Se en oversigt over lokaler her

Mad og menuer

Den Gamle Bys kokke sørger for en velkomponeret og velsmagende menu, som er baseret på danske, lokale råvarer, økologi og historie. Sæsonens urter, frugter og grøntsager høstes ofte i museets historiske haver og Den Gamle Bys bageri leverer friskbagt brød og konditorkager.

Læs mere om konfirmationsmenuer (pdf til download).

Vi tager selvfølgelig hensyn til allergikere og vegetarer.

Book et personligt arrangement

Skal jeres gæster have en ekstra oplevelse med hjem, kan I bestille et oplæg med en aktør i historisk dragt. Det kunne være en præst eller lærerinde, som fortæller historien om hvad det egentlig betyder at træde ind i de voksens rækker. Eller I kan få en privat rundvisning på museet.

Priserne starter fra 950 kr.

Læs mere om rundvisninger og foredrag

Skriv eller ring til os

Kontakt os på booking@dengamleby.dk eller på telefon 41 85 08 44. I kan også udfylde en formular, så undersøger vi jeres ønsker og vender tilbage.

Deltagere i konfirmationen betaler kun en 1/3 del af entréprisen til museet (75 kr). Børn under 18 år har gratis adgang.

Læs vores forretningsbetingelser.

Vi glæder os til at byde jer og jeres gæster velkommen til en historisk og uforglemmelig konfirmation i Den Gamle By.

Den Gamle By - opdækning
Vi pynter op med servietter, lys og friske blomster fra Den Gamle Bys haver.
Den Gamle By - konfirmation
Husk at I kan tilkøbe en rundvisning eller oplæg, der vil gøre dagen ekstra særlig.