Oplev en genskabelse af 1920'ernes vegetarianermiddag á la Skodsborg Badesanatorium
22. juni
Tag med Den Gamle By på vegetariansk ”kurophold”, når vi genskaber Skodsborg Badesanatoriums banebrydende, vegetariske middage fra 1920’erne.
Den Gamle Bys kokke har sammensat en spændende menu efter opskrifter udviklet af Carla Ottosen, der sammen med sin mand, overlæge Carl Ottosen, drev kurstederne Skodsborg og Frydenstand. Begge kursteder var populære og tiltrak gæster fra hele Norden, der ønskede at stifte bekendtskab med den vegetarianske levevis. Middagen ledsages af fortælling om vegetarismens historie og om Ottosens mange visioner for danskernes sundhed.