opener

Grupper med særlige behov

Deltagerne kommer på besøg i en lejlighed, der er indrettet som et middelklassehjem i 1950'erne. Her møder man to værtinder, der sammen med deltagerne laver kaffe, dækker bord, kigger på tøj og genstande i hjemmet, hører musik og synger.

Et besøg i erindringslejligheden kan også være en god fælles oplevelse for flere generationer i en familie.

Læs mere om erindringsformidling

Når ældre med skadet hukommelse kommer og ser, rører, lugter og hører en tid, som ligger ”på et glemt lager”, dukker der glimt af genkendelse og erindringer op.

Tag på en spændende og sjov tidsrejse sammen med klassen, familien, bostedet eller fritidsordningen. Oplev, hvordan børn og unge legede og arbejdede i en anden tid.

Vi skelner ikke mellem alders- eller klassetrin på de enkelte forløb. Så man kan vælge efter interesse og funktionsniveau.

Læs mere om forløbene her

Børnene arbejder i Den Gamle Bys historiske køkken

I Den Gamle Bys levende og sanselige miljø kan man opleve historien ved at smage, dufte, høre og føle sig frem.

I samarbejde med Dansk Blindesamfund har vi udviklet en række rundvisninger for blinde og svagtseende. Her kommer man blandt andet rundt i køkkener, baggårde, haver og butikker.

Blinde og svagtseende oplever dufte i købmandsbutikken