Tidsperiode: 1974
Jazzbar Bent J
Pissoir
Bag døren med billedet af Louis Armstrong på toilet, gemmer værtshusets pissoir sig. Hvis du ikke normalt besøger et herretoilet, er dette chancen for at se et ægte standurinal. Men bank på først - for en sikkerheds skyld!
Styr på pisset
I 1800-tallet blev der opsat offentlige pissoirer for at undgå, at storbyernes herrer tissede på gader og stræder. Nogle af de første pissoirer i Danmark blev etableret i København i 1850'erne. Pissoirerne blev efterhånden vandskyllende og installeret indendørs på banegårde, skoler og, som her, på værtshuse.
Vidste du
At ordet pissoir kommer af det franske ord pisser, som betyder at tisse?
At plakaten med Louis Armstrong oprindeligt var en reklame for et afføringsmiddel?