opener

Købmandens jul, 1625

Juleaftensdag kl. 15 hos en velhavende købmand i en større provinsby.

Datteren: Så er julemaden klar, og vi skal snart spise. Far har lagt gaverne frem. Det er kun ham, der uddeler gaver, men vi får alle en gave. Jeg får nok en lille sølvmønt, som jeg plejer. Mon ikke mor skal have sølvskeen? Tjenestefolkene får en julekage, et brød, nogle æbleskiver eller æg.

Bibel og brød

Jul er en oldnordisk betegnelse for rituelle drikkegilder ved midvinter. Den kristne højtid rummer mange elementer af folketro og ældre tiders lys- og madfest. Hele husstanden samlede sig juleaften omkring det veldækkede bord med risengrød, ridset med et kors, skinke med grønkål, pølser og æbleskiver. Juleskålen blev drukket i mjød eller øl. Lige fra juleaften og frem til Hellig Tre Kongers aften blev der spist og drukket igennem til Jesu Kristi ære. Bibel og brød gik hånd i hånd.

Halm er symbol på frugtbarhed

Julenat sov hele husstanden på det halmbestrøede stuegulv. Man omdannede hele rummet til en slags stald eller krybbe.

Fælleslejet huede dog ikke gejstligheden, da der let kunne opstå særdeles jordiske lyster pige og karl imellem i frugtbarhedens halm.

Det dækkede julebord.
Julenat sov hele husstanden på det halmbestrøede gulv.