opener

Jul i 1723

Julegaver på bordet i 1723.

Borgmestergårdens julekavalkade 1723

Juleaften kl. 13 hos borgmesteren i en provinsby.

Sønnen: I aften skal vi have julefest! Jeg håber, den lille violin på bordet er til mig, for far siger altid: Jeg tror, der bliver en spillemand ud af ham Per. Lille Anne skal selvfølgelig have ranglen.
I aften kommer julebukken på besøg. Han er både spændende og uhyggelig og farlig, selvom jeg godt ved, det kun er vor gårdskarl, der er klædt ud.

Julebuk og julestue, 1723

Julestuen med dens julelege var højeste mode i by og på land mellem 1650 og 1800. Man spiste og drak tæt. Bagefter legede man julelege, der kunne være både fornøjelige og frække.

Kirken var modstander af julestuer, da de efter kirkens mening medførte både drukkenskab og løsagtighed, hor og ufortræd, og at de forførte deltagerne til drik, spil, sværmen, banden og letfærdig dans - og så på højtidsdage! Gaverne på bordet til børnene kendes fra Holbergs komedie Jule-Stue fra 1724.

Julelege.

Der er budt til julestue. Gæsterne trakteres med øl og godter, og man leger julelege. Til disse hører julebukkens tilsynekomst.

Det var en udklædt karl. Han svinede alle til. Jo værre sprog, desto flere øl og godter fik han. Ideen var, at julebukken tog alt det onde med sig, og dermed sikrede fortsat lykke og fremgang for husets beboere. Ved siden af ham står rumlepotten, hvis støj kunne bortjage onde ånder.

Julebukken i Borgmestergårdens stue fra 1723.