opener

Højt fra træets...,1848

Juleaften kl. 16 hos en digter i hovedstaden.

Sønnen: Så har mor pyntet træet! Hvor er det smukt i år! Og der på grenene hænger alle gaverne. Bare det er mig, der skal have trommen!
Far siger, han har skrevet en sang om juletræet, som vi skal synge om lidt, mens vi går rundt om træet. Mor og far siger, det hedder at danse om træet – men vi går altså bare. Det er noget, mor og far har fundet på. Så går tiden, og vi kan nå at se alle gaverne!

Højt fra træets grønne top

Sangen er en lejlighedsvise, skrevet af Peter Faber til julefesten i 1847 holdt hos hans storebror i København. Sangen fortæller om en rent verdslig julefest hos en velstillet københavnsk håndværkerfamilie.

Sangens personer er virkelige personer - undtagen Henrik, der skal være fenrik. Han er den danske soldaterhelt fra krigsudbruddet 1848. Peter Faber skrev i krigsåret 1848 også landeplagen Dengang jeg drog af sted. Stolen foran juletræet i stuen har tilhørt Peter Faber.

National julepynt

Under treårs-krigen 1848-50 og krigen 1864 kom de nationale farver rødt og hvidt i form af Dannebrogsflag, trommer og trompeter, papirpynt og lys på juletræet. Det ægte danske juletræ er stadig pyntet med rødt og hvidt.

Peter Fabers stol i Borgmestergården.
Juletræ pyntet med rødt og hvidt.