opener

De fattiges jul, 1841

Juleaften kl. 17 hos en fattig familie i en stor provinsby.

Datteren: Uf, hvor er det koldt i dag! Selvom jeg har stoppet klude og strå ind i de mange sprækker og revner i væggene, suser den iskolde vind stadig ind.
I aften er det juleaften. Nu vil jeg gå ud for at se, om jeg kan sælge nogle svovlstikker, mens bedstefar sover rusen ud. Hvis der endnu er lidt varme i kakkelovnen, når jeg kommer hjem i aften, kan jeg måske riste et æble, hvis jeg ellers kan finde et. Hvor er mon mit sjal?

Jul i lejeboligen

I mange små, fattige lejeboder herskede arbejdsløshed og sult, druk og vold. Manden i huset sover en brandert ud. Lejebodens eneste anden beboer, mandens barnebarn er gået på gaden for at sælge hjemmelavede svovlstikker. Juletræsjulen var stadig forbeholdt de velstillede i købstæderne. På landet og hos småkårsfolk i byerne var der hverken overskud af energi eller økonomi til at holde jul for. Hvad skal man med et juletræ, når man hellere vil have det daglige brød?

Det fattige hjem i Lille Rosengården.