opener

Hvornår kan Den Gamle By atter åbne?

Når Den Gamle By er lukket som museum, er der som bekendt gratis adgang til det historiske bymiljø.

Derfor ændrer regeringens nye planer om genåbning af udendørs kulturtilbud ikke noget for os.

For vel er der meget udendørs i Den Gamle By, men det vigtigste er museets aktører og alle de udstillinger, boliger, værksteder, butikker mv, der er indendørs. Der ud over er også oplevelsen i Den Gamle Bys historiske butikker samt et besøg på konditoriet eller i restaurant Gæstgivergården en vigtig del af et besøg.

De var de elementer, der i sommeren og i efteråret spillede sammen og gav de mange gæster en god dag i Den Gamle By.

Vi glæder os til, at genåbningen af Danmark kommer så langt, at Den Gamle By atter kan tilbyde en fuldtonet oplevelse, hvor man kan smage, lugte og prøve historien – udendørs såvel som indendørs.

Hvornår det sker, ved vi af gode grunde ikke, men vi håber på, at vi kommer med i den øgede genåbning af samfundet, der sandsynligvis kommer efter påske.