opener

Pensionistbillet udfases fra 1. januar 2020

Fra 1. januar 2020 er det ikke længere muligt at købe en pensionistbillet til Den Gamle By. I stedet kan pensionister købe et almindeligt årskort med pensionistrabat.

Årskortet er dyrere, men det har også en række fordele i forhold til pensionistbilletten.

Med et årskort får du:

  • Adgang til Den Gamle By i et helt år fra købstidspunktet, hvor pensionistbilletten kun gav adgang i indeværende år
  • Mulighed for altid at tage en ledsager med uden det koster ekstra
  • Den Gamle Bys årbog
  • 10% rabat på varer i museets butikker
  • 10% rabat på mad og drikke i museets spisesteder
  • Særlige tilbud om rundvisninger og foredrag mv.
  • 50% rabat på entré og turbånd for dig og din ledsager i Tivoli Friheden
  • og mange flere fordele

Hvorfor udfases pensionistbilletten?

Pensionistbilletten udfases for at opnå et mere simpelt udvalg af billetter, der samtidig matcher de andre store museer i Aarhus.   

Derudover er der et økonomisk hensyn. Den Gamle By er et museum, der i høj grad finansierer sig selv. Hvis Den Gamle By i fremtiden skal passe på og formidle den vigtige kulturarv på samme niveau som i dag, så er museet nødt til at øge indtægterne.