opener

Formidling af Latinerkvarteret i Aarhus

Den Gamle By er en inspirerende og pulserende arbejdsplads i smukke rammer, centralt placeret i Aarhus. Museet besøges årligt af over 500.000 gæster, og vi arbejder alle dedikeret på at give gæsterne en mindeværdig og indholdsrig museumsoplevelse. Museumsfaglig afdeling, team Aarhus søger to engagerede historieinteresserede praktikanter med lyst til at arbejde med formidling af Latinerkvarteret. 

Arbejdsopgaver

En kulturhistorisk undersøgelse af Latinerkvarterets mangfoldige historier, gennemført af to historiestuderende i praktik i 2019, er afsættet for efterårets projekt.

Du skal arbejde med forskellige former for konkret formidling, i byens rum, SoMe osv. Formålet er at formidle nogle at de vidt forskellige historier som Latinerkvarteret rummer. Historier, der kan være med til at nuancere forståelsen af dette gamle bykvarter.

Afsættet vil være en mindre interessentanalyse, hvor gatekeepere identificeres. Herefter skal du udvikle og gennemføre mindre konkrete formidlingsforsøg i Latinerkvarteret, der kan være målrettet lokale, byens borgere og kommune. Gennem denne erfaringsopbygning, udvikles et idekatalog til museet og lokale interessenter, med forslag til hvordan man kan formidle Latinerkvarterets mangfoldige historie.

Supplerende research af Latinerkvarterets historie kan forekomme.

Vi tilbyder mulighed for at udvikle projektet, med afsæt i dine kompetencer og i samarbejde med medstuderende og museumsinspektøren for området.
Du får plads i et dynamisk kontorfællesskab i Tværgadehuset, der består at team Aarhus og Dansk Center for Byhistorie, hvor vi er en broget flok af fastansatte og frivillige.

Din baggrund

Du studerer historie, oplevelsesøkonomi, sustainable heritage management eller andet fag, der har fokus på historie og formidling. Du har mod på formidling af viden med fokus på forskellige målgrupper og situationer.

Spørgsmål

Har du yderligere spørgsmål, kan du henvende dig til museumsinspektør Anneken Appel Laursen på
tlf. 41850957 eller e-mail aal@dengamleby.dk.

Ansøgning og vilkår

Praktikstillingen er normeret til 32 timer fordelt på 4-5 ugentlige arbejdsdage. Praktikperioden varer (minimum) 4 måneder med tiltrædelse 1. september. (Der er mulighed for at starte allerede 15. august/forlænge praktikperioden indtil 15. januar.)

Din ansøgning skal være Den Gamle By i hænde senest 28. marts kl. 12.00. Ansøgningen skal sendes i ét samlet pdf-dokument til praktik@dengamleby.dk, mærket ”Formidling af Latinerkvarteret” i emnefeltet. Samtaler afholdes i uge 16 og 17. 

Den Gamle By er et nationalt museum og også lokalmuseum for Aarhus. Museet besøges årligt af omkring en halv million gæster, heraf mange fra udlandet. Den Gamle By modtager tilskud fra stat og kommune og tjener selv mere end halvdelen af sine driftsmidler. Inklusive projekter er den årlige omsætning omkring 150 mio. kr. Museet har ca. 200 årsværk, som består af mange forskellige faggrupper. Læs mere her: www.dengamleby.dk