opener

Timelønnede aktører og butiksmedarbejdere søges til Den Gamle By

Er du imødekommende, serviceminded, og forstår du samtidig at se andres grænser? Er du en udadvendt og engagerede historisk formidler? Så kan du være Den Gamle Bys nye timelønnede medarbejder i museets aktør og/eller butiksteam. Vi mangler til sommerperioden medarbejdere til at formidle/sælge i historiske butikker, tillige med aktører der skal indgå i den historiske formidling i Den Gamle Bys gader og huse.

Vi forestiller os, at du er studerende på 1. eller 2. år eller er efterlønner/pensionist.

Vi forventer, at du
• forstår at gøre historien levende for vores gæster
• har lyst til at agere i rolle og historisk dragt
• har lyst til at arbejde i historisk butik
• kan indgå i et positivt samspil med museets gæster og medarbejdere
• har et godt humør og opleves som smilende, lydhør og imødekommende
• taler og forstår dansk, og kan samtale på mindst ét fremmedsprog - primært engelsk
• er fysisk robust og har et godt helbred

Vi tager løbende ansøgere ind til samtale. Oplæring og dragtprøvninger vil finde sted udvalgte dage mellem 20. april - 10. maj, følgange afvikles udvalgte dage mellem 11. - 31. maj og egentlig opstart vil ske fra 15. juni 2020.

Timetallet vil variere fra uge til uge. Du ansættes i første omgang til at arbejde i sommerperioden, men kan på sigt også få arbejde i andre perioder.
Bemærk, at Den Gamle By er åben alle dage året rundt, og du derfor få tildelt vagter på dage som juleaftensdag og nytårsaften.
Museets hovedsæsoner er 1. juli – 31. august og 15. november – 31. december. I disse perioder forventes du at kunne arbejde meget. Der er meget få vagter i lavsæsonen 1. januar – 31. marts.

Send en kort ansøgning med billede og en beskrivelse af dig selv, din baggrund og tidligere joberfaring til job@dengamleby.dk senest søndag 8. marts 2020 kl. 18.

Den Gamle By er et nationalt museum og også lokalmuseum for Aarhus. Museet besøges årligt af omkring en halv million gæster, heraf mange fra udlandet. Den Gamle By modtager tilskud fra stat og kommune og tjener selv mere end halvdelen af sine driftsmidler. Inklusive projekter er den årlige omsætning omkring 150 mio. kr. Museet har ca. 200 årsværk, som består af mange forskellige faggrupper. Læs mere her: www.dengamleby.dk