opener

Skrædder søges til Den Gamle By

Kan du lide at være med dér, hvor håndværk møder historien og bliver levende, så er et spændende arbejde på Skræddersalen i Den Gamle By måske noget for dig. Den Gamle Bys Skræddersal har rigtig travlt, og vi søger nu endnu en faguddannet håndværker – en baggrund som skrædder, beklædningshåndværker eller lignende foretrækkes – til en fuldtidsstilling.

Skræddersalen er en del af Den Gamle Bys afdeling for Levende Historie, og i teamet er beskæftiget en skræddersalsleder og fire medarbejdere. Museet er en inspirerende og pulserende arbejdsplads i smukke rammer, centralt placeret i Aarhus. Den Gamle By besøges årligt af over 500.000 gæster, og vi arbejder alle dedikeret på at give gæsterne en mindeværdig og indholdsrig museumsoplevelse.

Du er lidt af en faglig nørd
Overordnet set arbejder Den Gamle By med formidling og levendegørelse af historien i historisk autentiske rammer. Du skal derfor have god sans og interesse for, hvad det betyder for dit fag og arbejde.

Du er dygtig til dit håndværk, gerne fagligt ærekær, ligesom du har stor materialeforståelse. Du behersker alle gængse fagdiscipliner lige fra konstruktion og tilretning, til syteknisk håndtering på maskine såvel som i hånden. Du er generelt kreativ og energisk. Din nysgerrighed holder dig engageret – også når du møder nye udfordringer. Du arbejder godt både selvstændigt og som en del af et dynamisk samarbejde – i afdelingen og til tider på tværs af museets andre afdelinger.

Du skal påregne, at der vil være arrangementer, der ind imellem kræver arbejdsdage i weekenden.

Aldrig to ens dage
Omdrejningspunktet for Skræddersalen er reproduktion og udvikling af dragter til vores formidlende aktører og Undervisningsteamet i Levende Historie. Vi varetager også mange andre opgaver relateret til faget, bl.a. vedligehold af dragter og andet tekstil i Den Gamle By.

Du bliver en del af et team af kreative folk, der med respekt for hinandens kompetencer sammen og hver for sig, løser mange spændende og forskellige opgaver i løbet af året.

Spørgsmål
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder af Skræddersalen Michael Nøhr på e-mail: minr@dengamleby.dk.

Ansøgning og vilkår
Stillingen er normeret til 37 timer om ugen. Tiltrædelse 1. januar 2022.

Ansøgning og CV skal være Den Gamle By i hænde senest søndag 24. oktober kl. 12. Ansættelsessamtaler afholdes i begyndelsen af november.

Ansøgningen skal sendes i ét samlet pdf-dokument til job@dengamleby.dk, mærket ”Skrædder” i emnefeltet.

Den Gamle By er et nationalt museum og også lokalmuseum for Aarhus. Museet besøges årligt af over en halv million gæster, heraf mange fra udlandet. Den Gamle By modtager tilskud fra stat og kommune og tjener selv hovedparten af sine driftsmidler. Inklusive projekter er den årlige omsætning omkring 150 mio. kr. Museet har ca. 225 årsværk, som består af mange forskellige faggrupper.