opener

Den Gamle By søger kok/køkkenmedarbejder

Den Gamle By søger en kok eller køkkenmedarbejder til den kommende julesæson. Ansættelse fra medio november 2021 til primo januar 2022, med mulighed for timer efter sæsonen

Vi søger en ihærdig kollega, som har lyst til at indgå i det dygtige Mad & Drikketeam i den kommende julesæson. Arbejdet kræver overblik, selvstændighed og flair for struktur. Det er en fordel, hvis du er uddannet kok eller cater, men det er ikke et krav. Jobbet fordrer, at du har en god fysik, da brosten og trapper er en del af arbejdspladsen. Du indgår i et tæt samarbejde med køkkenlederen og du bliver en del af et stærkt og erfarent team, der fordeler sig på restauranter, boder og selskaber til jul. Vi er stolte af vores arbejde og du bliver en vigtig medarbejder i at give vores gæster den bedst mulige juleoplevelse i Den Gamle By.

Arbejdet består blandt andet af tilberedelse og afvikling af kolde retter, såsom smørrebrød til vores 1700-tals kælder i weekenden, servicering og produktion til madboder, hygiejne og hjælp i øvrige køkkener. Stillingen er timelønnet og normeret til 30-37 timer per uge. Timerne er primært placeret i weekender.
Den Gamle By er en spændende og pulserende arbejdsplads i smukke rammer centralt placeret i Aarhus. To dage er sjældent ens og vi arbejder alle dedikeret på at give vores gæster en indholdsrig og mindeværdig oplevelse.

Ansøgning og vilkår
Du bedes sende en kortfattet, motiveret ansøgning med dit CV samlet i ét pdf-dokument til: job@dengamleby.dk. Send din ansøgning snarest muligt mærket ”Køkken” i emnefeltet. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Oplæring og opstart finder sted i november.

Den Gamle By er et nationalt museum og også lokalmuseum for Aarhus. Museet besøges årligt af omkring en halv million gæster, heraf mange fra udlandet. Den Gamle By modtager tilskud fra stat og kommune og tjener selv mere end halvdelen af sine driftsmidler. Inklusive projekter er den årlige omsætning omkring 150 mio. kr. Museet har ca. 225 årsværk, som består af mange forskellige faggrupper. Læs mere her: www.dengamleby.dk.