opener

Den Gamle By søger afryddere under 18 år i juleweekenderne

Den Gamle By er et museum for alle sanser. Man kan se, man kan prøve, man kan lugte, og man kan selvfølgelig også smage. Blandt andet kan man smage i Winekes Kælder og på Konditoiret. Har du lyst til at være en del af historien og et engageret team, så er du måske vores nye afrydder i den kommende julesæson?

Vores restaurationsafdeling, Mad og Drikke, søger unge medhjælpere til at rydde borde i Winekes Kælder og Konditoriet og hjælpe opvaskeren færdig. Det er et krav, at du kan arbejde cirka hver anden weekend fra medio november og året ud. Weekenderne aftales i forbindelse med ansættelsen. Arbejdstiden er lørdage og søndage kl. 12.00-18.45, inkl. 30 minutters selvbetalt pause.

Vores forventninger til dig

  • Du elsker at tage fat og trives med travlhed omkring dig
  • Du har lyst til at være med til at skabe en god stemning i restauranten for alle vores gæster
  • Du holder orden omkring dig og har øje for at restaurationen fremstår pæn og indbydende
  • Du er indstillet på at tage i mod en ordre fra en kollega og omsætte den til handling
  • Du går gerne i dialog med gæsten – du forventes ikke at vide alt om menukortet, ofte skal du blot formidle kontakt til en af dine kolleger
  • Du har en god fysik, så du kan stå op og bevæge dig det meste af dagen samt løfte bakker med vægt på
  • Du er 16-17 år

Ansøgning og vilkår

Stillingen refererer til serveringsansvarlig Anne Kathrine Vindvad Kristensen, som du bedes sende en kortfattet ansøgning og CV til. Send din ansøgning snarest muligt og senest den 20. oktober 2019. Du bedes sende ansøgningen i ét samlet pdf-dokument til akv@dengamleby.dk, mærket ”Juleassistance” i emnefeltet. Vi holder løbende samtaler.