Åbner igen 10:00
Køb billet

Langbenede, unge kvinder udgør motivet på flere af Bendix' plakater

Hans Bendix debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i København i 1922 efter at have uddannet sig som kunstmaler i Paris, London og København.

Fra 1922 til 1950 arbejdede han som tegner ved Social-Demokraten og udviklede her en særegen sans for politisk satire og reportagetegning samt teater- og portrætskildring. Fra 1950 frem til sin død tegnede Bendix for Politiken.

På plakatfronten excellerede Bendix især i turistplakater og politiske plakater samt i plakater for teater, sundhed og forsorg.

Kendetegnende for mange af Hans Bendix plakater er de langbenede unge kvinder i flagrende gevandter og den lette sensuelle stil. Man mærker hans begejstring for den franske kultur i den levende, pikante streg. Der er ofte et markant islæt af humor i plakaterne.

Hans Bendix levede i perioden: 19.01.1898 – 10.12.1984.