Åbent i dag 10:00-17:00
Køb billet

Ungermanns plakater har en genkendelig streg og ofte et surrealistisk udtryk

Et par år efter at Ungermann var blevet udlært som litograf, fik han i 1924 en stilling ved Politikens reklameafdeling og fra 1930 var han avisens faste tegner. Ungermann arbejdede også som bogillustrator og har bl.a. udført tegningerne til børnebogen "Palle alene i verden", ligesom han er kendt for sine vignetter til tv-serien Matador (1978-81). I sin omfattende produktion af plakater formidler han ofte sit budskab med stor humor og en overraskende drejning. Arne Ungermanns plakater er præget af en elegant, genkendelig streg, der tit rummer et nærmest surreelt udtryk, som f.eks. i plakaten "Brug øjnene og fodgængerovergangen".

Arne Ungermann levede i perioden: 11.12.1902 – 25.02.1981.