opener

Mandage i Møllesalen

Kom bag facaden, når Den Gamle Bys eksperter viser og fortæller om genstande fra museets samlinger i den historiske Møllesal.

Hver mandag i januar, februar og marts kan du blive klogere på alt fra telefonens historie til genforeningen i Sønderjylland, når dørene til Møllesalen, der normalt ikke er åben for museumsgæster, bliver slået op.

Arrangementerne starter kl. 13.30 og 14.30 og varer ca. 45 minutter.

Frokosttilbud i Winekes Kælder

Nyd en frokost i Winekes Kælder til en særlig pris før eller efter arrangementet (dog ikke efter kl. 14.30-arrangementet). Deltagerne i Mandage i Møllesalen kan købe ”Frøken Jensens Frikadeller” på rugbrød serveret med sprødt rødkål, persille og salater fra Samsø inkl. en øl eller vand samt kaffe og kage for kun kr. 160,- pr. person.

Er du årskortholder, får du desuden din sædvanlige rabat i vores spisesteder. Fremvis blot din billet til Mandage i Møllesalen-arrangementet i Winekes Kælder.

Tilmelding
Det er gratis at deltage i Mandage i Møllesalen, når entréen til Den Gamle By er betalt.

Deltagelse kræver tilmelding. Klik på det enkelte arrangement herunder og tilmeld dig.

Arrangementer

27. januar: Damer i reklamer – om stereotyper og fordomme
Kl. 13.30     Kl. 14.30  (udsolgt)

3. februar: ”Hallo, hallo!” – om telefonens historie gennem 100 år
Kl. 13.30 (venteliste)    Kl. 14.30

10. februar: Møller Weiss – om Møllestuen og kulturdynamo Andreas Weiss
Kl. 13.30 (venteliste)    Kl. 14.30

17. februar: Grænsen er nået – om genforeningen i Sønderjylland i 1920
Kl. 13.30 (venteliste)     Kl. 14.30 (venteliste)

24. februar: Tacklinger, pedaltramp og pigsko – om sporten i Aarhus gennem 100 år
Kl. 13.30     Kl. 14.30

2. marts: Et levende museum – om Den Gamle Bys aktører
Kl. 13.30 (venteliste)    Kl. 14.30 (venteliste)

9. marts: Frihedskamp, tortur og stikkere – om det kommende besættelsesmuseum
Kl. 13.30 (venteliste)     Kl. 14.30 (venteliste)

16. marts: Krimier, børnerim og gør-det-selv-bøger – om litteratur i  1974-kvarteret
Kl. 13.30     Kl. 14.30

23. marts: Drakenberg og sømandshistorierne – om historiefortælleren, der (måske) blev 146 år
Kl. 13.30 (venteliste)   Kl. 14.30

30. marts: Det skal fejres! – om danske traditioner og ritualer
Kl. 13.30 (venteliste)    Kl. 14.30 (venteliste)

Kom og hør om telefonens historie
Varer julen til påske?
Hør også om historiske dragter.