opener

Konditoriet Café Bonnich

I Konditoriet kan du købe klassikere som gåsebryst, medaljer, napoleonshatte og drikke kaffe og varm chokolade.

Nyd atmosfæren i det smukke serveringslokale eller tag kagerne med hjem. Her er nem adgang for kørestolsbrugere. 

Historie

Café Bonnich har gennem flere generationer været et samlingssted i Aabenraa. Også i resten af Sønderjylland og ikke mindst syd for grænsen var konditoriet berømt.

Konditoriet Café Bonnich blev indrettet i 1922 som de moderne udenlandske wienercafeer. Inventaret er skabt i tidens nyklassicistiske mode med forenklede former og lyse farver og med elementer fra antikkens verden. 

Konditoriet er genåbnet i Den Gamle Bys 1974-kvarter. Selvom Café Bonnichs serveringslokale blev skabt i 1922, fandtes det stadig næsten uændret i 1974.

konditori Café Bonnich, historisk foto af konditoriets lokale

Tårnborg

Tårnborg er det store hjørnehus i det moderne bykvarter fra 1974. Her kan man blandt andet besøge tre lejligheder og en gynækologklinik. I stueetagen på hjørnet ligger konditoriet Cafè Bonnich.
Det statelige hjørnehus med tårn er en rekonstruktion af et eksisterende hus i Helsingør fra 1898.