opener

Tidsperiode: 1700-1800

Købmandsgården

Købmandsgården
I dag består møddingen i Købmandsgården mest af hestemøg.

Mødding og lokum

I gården bag købmandens hjem og butik kan stanken fra møddingen være påtrængende. I gårdens modsatte hjørne ligger lokummet, og midt i mellem er vandposten. Nedsivning fra mødding og lokum forurenede let drikkevandet, og derfor foretrak både børn og voksne øl, kaffe eller te, når de skulle slukke tørsten.

Sundhedsvedtægter

En omfattende forurening af grundvandet stammede fra byernes møddinger, industri og latrinaffald. Det dårlige vand blev tilmed årsag til sygdom og død. Efter en række koleraepidemier i 1850'erne vedtog byrådene mange steder tiltag, som skulle forhindre nedsivning fra møddinger og lokummer. Sundhedsvedtægterne krævede blandt andet, at lokumsgruberne skulle være helt tætte. I første omgang blev der kun ført dårlig kontrol med dette, og byernes borgere gjorde, som de ville. Sundhedsvedtægterne fik derfor ikke den ønskede virkning.

Vidste du

At lokumsrum i 1800-talet blev kaldt "Hjærtekamre" på grund af det udskårne hjerte i døren, som skulle give lys og udluftning til lokummet?

At folk på landet sjældent brugte et lokum i 1800-tallet? I stedet brugte man renden, kaldet grebningen, bag dyrene i stalden. Det gjorde staldkarlen i Købmandsgården sikkert også. Denne praksis fortsatte flere steder helt op i anden halvdel af 1900-tallet.

At møddingerne var de eneste 'skraldespande', der var i de fleste byer helt op til slutningen af 1800-tallet? I 1893 havde under halvdelen af de danske byer fået transportable skarnbeholdere.

Nedsivning til brønden under vandpumpen, fra henholdsvis mødding og lokum, gjorde pumpevandet yderst sundhedsskadeligt.
Købmandsgården har også et hjertekammer.