opener

Møntmestergårdens selskabslokaler

Den Gamle By - leje af Mønstermestergården
De smukke rammer i Møntmestergårdens sale giver en helt specielt stemning og atmosfære til din fest eller arrangement.

Prægtige festsale

I Møntmestergården kan I leje de historiske lokaler Fugleloftsalen, Kaminsalen og Gobelinsalen i stueetagen. Ved genopførelsen i Den Gamle By blev de originale bemalinger og farver fundet frem, så rummene står lige så prægtige, som de stod i Borgergade i København i begyndelsen af 1700-tallet.

Møntmestergården er uden elektricitet, så er der behov, kommer det stemningsfyldte lys fra lysekronerne i loftet og stearinlys på langbordene. Det er de helt rette og storslåede omgivelser til et bryllup, en konfirmation eller en afsluttende festmiddag.

Der er plads til 150 gæster siddende eller 250 stående i de tre forbundne sale.

Der tilkommer et bevaringsbidrag på 5.000 kr. ved benyttelse af Møntmestergården.

Kontakt bookingafdelingen og hør om de mange muligheder på 41 85 08 44, mandag til fredag mellem klokken 10-14, eller mail booking@dengamleby.dk