opener

Leg med LEGO i efterårsferien

Se Den Gamle By opført i 500.000 LEGO-klodser. Du kan også bygge selv. 


Tag en tur i Den Gamle By i efterårsferien. Gå en tur rundt på de toppede brosten og gå så indenfor i Bendtsens Pakhus og se, hvordan LEGO-entutiaster fra foreningen Byggepladen møjsommeligt har sat ca. 500.000 LEGO-klodser sammen og opført hele Den Gamle By i al sin detaljerigdom. 

LEGO-eksperterne fra Byggepladen er der også til at fortælle om projektet og svare på spørgsmål. 

Prøv selv

Du kan selvfølgeligt også selv få lov til at bygge og lege. I stueetagen er der både LEGO-, DUPLO- og Minecraft-klodser, som du kan bygge dit eget mesterværk med. 

Konkurrencer

Hver dag er der konkurrencer, hvor der bliver trukket lod om præmier blandt de rigtige svar. konkurrencerne går ud på at 'finde noget' i LEGO-byen, så et par gode opmærksomme øjne er en fordel. 


Praktisk information

Dato: 13.-21. oktober 2018
Tidspunkt: klokken 10-17
Sted: Bendtsens Pakhus (stueetage og 1. sal)