opener

Legedage

Kom og genopliv gamle historiske lege i Den gamle By i weekenderne 27.-28. april, 4.-5. maj, 11.-12. maj samt i bededagsferien 17.-19. maj.

Alle kan være med, når LEGEN er i centrum overalt i Den Gamle By.


Der er legestationer rundt omkring på museet – find dem i både 1864-, 1927- og 1974-kvarteret.

Det sker …

  • "Fang tyren", "Katten efter musen", "Væver vadmel" og en masse andre lege på Torvet
  • Hiv ohøj! Træk trækfærgen over vandet
  • Prøv at spille ”Lad skuden gå” med modelskibene ved færgestedet – hvor mange rigsdaler kan jeres familie tjene ind?
  • Leg og legetøj i Eilschous Boliger og Købmandsgården
  • Prøv kræfter med dåsekast, keglespil, tøndebånd og stylter på Festpladsen

Aktører i historiske dragter instruerer gamle lege

Overalt er legen i centrum, og unge og gamle kan more sig med keglespil og hesteskokast og deltage i fælleslegene. Den Gamle Bys legeinstruktører vil holde gang i løjerne i gader og huse. På Festpladsen sætter gøgleren luftgyngerne og karussellen i sving, og børn og voksne kan prøve kræfter med tøndebånd, keglespil og stylter.

I tilfælde af langtidsregn rykker aktiviteterne indenfor. Skilte vil vise vej.

Husk at der er gratis entré for alle under 18 år

Prøv luftgynger, keglespil og stylter på Festpladsen.
Prøv kræfter med tøndebåndene.