opener

Kom og prøv at gå i skole, som i midten af 1800-tallet!

Tidspunkt: Lørdag 7. og søndag 8. september kl. 13.30
Varighed: 45 – 60 minutter
Mødested: Renæssancegården i Vestergade

Tilmelding: Fra 1. juni – du kan tilmelde dig med ledsager og egne børn eller børnebørn
Antal: Max. 25 deltagere per hold

Kan du dine salmevers? Kan du de ti bud?

Kom og bliv overhørt af den strikse lærer eller lærerinde og lær noget om datidens skolegang. Tag dine børn eller børnebørn med til en helt særlig skoletime.

En aktør i historisk 1800-tals dragt tager imod og leder slagets gang med skolegang i Renæssancegårdens skolestue, hvor mange skoleklasser hvert år får oplevelsen af at være skolebarn i 1864.

Der fremvises også de børnedragter, vi bruger til skoleeleverne, og der tales lidt om denne måde at undervise i historie på. Til sidst går vi samlet op til en lille rundvisning i Kerteminde skole.

Tilmelding

Tilmelding kan ske direkte til Den Gamle Bys reception på mail reception@dengamleby.dk eller på telefon 86 12 31 88. Se tilmeldingsdatoer under de enkelte arrangementer. Oplys venligst navn, medlemsnummer (noteret på dit årskort), deltagerantal, evt. e-mailadresse, samt hvilket arrangement det drejer sig om.

Hvert medlem kan tilmelde sig med én ledsager. Pladserne tildeles efter først til mølle-princippet.