opener

Håndværkerne demonstrerer, hvordan de laver træk-kærrer

Tidspunkt: Lørdag 14. og søndag 15. marts
kl. 12, 12.30 og 13
Varighed: Ca. 60 min.
Mødested:  Madkassen i 1927-kvarteret

Tilmelding:
Fra onsdag 1. januar
Max antal: 15 deltagere pr. hold

De færdige kærrer bruges til at transportere mange forskellige ting og materialer rundt på museet.

Museets håndværkere byder indenfor i deres værksteder for at demonstrere og fortælle om, hvordan de fremstiller historisk korrekte træk-kærrer med træhjul.

Turen begynder i hjulmagerværkstedet hos tømrerne Rasmus Vinther og Christian Rønne Larsen. Hør dem blandt andet fortælle om, hvordan de har lært det ellers næsten forsvundne historiske hjulmagerhåndværk. I værkstedet ved siden af viser skiltemaler Anton Bo Stefansen, hvordan han giver kærren sit endelige udseende med påmalet skrift og dekorative detaljer. I smedjen viser smed Johannes Bengtson Pedersen, hvordan han fremstiller de jernringe, der skal sidde rundt om træhjulene, samt hjulaksler og bladfjedre på kærren.

Husk tilmelding

Tilmelding kan ske direkte til Den Gamle Bys reception på mail reception@dengamleby.dk
eller på telefon 86 12 31 88. Se tilmeldingsdatoer under de enkelte arrangementer.
Oplys venligst navn, medlemsnummer (noteret på dit årskort), deltagerantal evt.
e-mailadresse, samt hvilket arrangement det drejer sig om.

Hvert medlem kan tilmelde sig med én ledsager. Pladserne tildeles efter først-til-mølle-
princippet.