opener

Peters jul

Julen i købmandsgården tager udgangspunkt i Peters Jul, skrevet 1863 og udgivet 1866.
Meget julepynt i 1860’erne var hjemmelavet pynt af papir.

Oplev Peters Jul i Købmandsgården

Juleaften kl. 19, salen.

Datteren: Endelig har mor lukket døren op ind til salen, så vi alle kan se det fine juletræ! Og al den pynt! Rene lækkerier! Blomster og fugle af sukker, kagedukker, sukkertoppe, kræmmerhuse helt fyldt med figner og pebernødder, rosiner og sukkerkranse hængende i røde bånd. Lige til at spise, men mor siger, vi skal vente lidt.

Juletræet

En stor del af pynten bestod af juleknas fra købmanden: Frugter, dadler, figner, nødder, honningkager, karameller eller sukkerfigurer. Børn glædede sig i denne tid, fordi meget af pynten bestod af spiselige lækkerier, som de kun sjældent smagte.

Peters jul – julens takt og tone

Peters Jul er skrevet i 1863, men udkom først i 1866. Den illustrerede børnebog beskriver julen i forfatterens barndomshjem i 1850'erne i København. Bogen er, sammen med sangen Højt fra træets grønne top fra 1848, facitlisten til den danske jul. Peters Jul beskriver præcis dét, som mange i en travl juletid søger efter: Den gode, gamle jul. Allerede i 1880'erne indså man, at julen som børnenes fest burde holdes som beskrevet i Peters Jul - med gås, bedstemor og juletræ.

Først skal træet vises, siden skal det spises.
Tegning fra Peters Jul.