opener

Møntmestergården

 

Den prægtige Møntmestergård knejser i al sin 1700-tals pragt på Torvet i Den Gamle By. Bygningen er oprindelig opført i 1683 i Borgergade i København. 

Møntmestergården er enestående velbevaret, og står som i sin glansperiode i midten af 1700-tallet i barok og rokoko.

Møntmestergården blev opført i 1683 af den kongelige møntmester Gregorius Sessemann. Og frem til 1752 boede de følgende møntmestre og deres familier i huset.

Stueetagen blev stærkt ombygget i 1800-tallet og er derfor stærkt restaureret. Den såkaldt italienske trappe og hele førstesalen er til gengæld enestående velbevaret.

 


Bemærk, at stueetagen i Møntmestergården kan være lukket på grund af arrangementer.


Under restaureringen af Møntmestergården arbejdede fagfolk med teknikker, der har været glemt i århundreder. 

Læs mere

Møntmestergården gik fra at være højborgerlig bolig til at være en overbefolket lejekaserne i et slumkvarter i det indre København.

Læs mere


Film om Møntmestergården

Museumsdirektør Thomas Bloch Ravn fortæller i denne lille film om møntmestergårdens restaurering og historie (3.34 minutter).