opener

Følg arbejdet med Den Gamle Bys nye hovedindgang

Siden 2008 har vi bygget et 1974-kvarter med huse, lejligheder, butikker og værksteder samt en stor indendørs udstilling om Aarhus Bys historie. Nu er vi i gang med det sidste store element i Den Gamle Bys fornyelse: en ny hovedindgang og en 2014-gade.

CUBO Arkitekter i Århus har tegnet hovedindgangen. Den skal både være et markant vartegn for Den Gamle By, give bedre adgang for gangbesværede og skabe en flot afslutning af Botanisk Have mod Cereskrydset.

Vi forventer, at hovedindgangen er færdig til julen 2022, så den kan tage imod en masse gæster i julestemning. De vil træde ind i en gade fra 2014 og derfra gå ”bagud” i tiden.


Tidsplan

Herunder kan du se en grov tidsplan over byggeriet. Tidsplanen vil løbende blive udbygget og justeret.

Januar 2021
Første skridt var at flytte den runde, gule pavillon til en midlertidig placering i Botanisk Have. Her skal pavillonen stå, mens hovedindgangen bygges. Derefter flytter vi den tilbage igen.

 

 

Marts 2021
Arbejdet indledes med spunsvægge og ramning af pæle i jorden for at stabilisere hele byggeriet. Hvis alt går uden underjordiske overraskelser, er arbejdet færdigt i slutningen af måneden.

April 2021
Udgravning og bortkørsel af jord.

April 2021
Støbning af kælder indledes.

Maj 2021
Støbning bundplade til selve hovedindgangen.

Juni 2021
Støbning afsluttes, de første elementer monteres.

Tidsplanen opdateres løbende frem til byggeriets afslutning ultimo 2022.