Den Danske Vinhistorie
I en bog fra Den Gamle By kan du blive klogere på danskernes forhold til vin fra middelalderen til i dag.
I bogen Den Danske Vinhistorie har seniorforsker Annette Hoff fra Den Gamle By gravet en hidtil ukendt skat af viden frem fra arkiverne med vinnyt fra alle lag i det danske samfund.
Ny viden
Hvornår begyndte danskerne at drikke vin? Hvorfor slog vinen først igennem som nydelsesmiddel i den brede befolkning i 1960’erne? Er det rigtigt, at ”Skål!” stammer fra vikingerne?
Det og mange andre interessante spørgsmål kan du få svar på i bogen Den Danske Vinhistorie, der udkommer den 5. november. Bogen er det fjerde bind i bogserien Nydelsesmidlernes Danmarkshistorie, der er udgivet af Den Gamle By og Forlaget Wormianum/Tidsskriftet Skalk.
Fra middelalder til mobiltelefoner
I Den Danske Vinhistorie går forfatteren i dybden med danskernes vin- og drikkekultur lige fra middelalderen og helt frem til i dag. Nutidens vinkultur sættes ind i et større kulturhistorisk perspektiv, og bogen kommer også omkring vinsmagningskurser, vinrejser og vin-apps til mobiltelefonen. Den sluttes af med et kig ud i fremtiden ved et besøg hos den første generation af danske vinbønder.
Den Danske Vinhistorie pris 259 kr.
Derudover findes der
Den Danske Chokoladehistorie, Den Danske Tehistorie og Den Danske Kaffehistorie
pris pr. stk. 199 kr.
Bøgerne kan købes i Museumsbutikken



Se interview med Annette Hoff om Den Danske Vinhistorie