opener

Haver og Håndværk

To weekender 16.-17. og 23.-24. juni med historiske tips til gør-det-selv-folket

Kan vi lære noget af traditionelle håndværksteknikker i dag?

Vores påstand er - ja, det kan du. Men lad det komme an på en prøve, når Den Gamle By to weekender i juni slår dørene op til Haver og Håndværk.

Folk i alle aldre er velkomne til at komme og lære og lade sig inspirere. Der er masser af aktiviteter for både voksne og børn. Du kan få tips til hus og have og selv prøve værktøjer og metoder af. 

Der er også sjov for børn, der både kan lege historiske lege og prøve forskellige håndværk på museets mange værksteder.


Program

Børneaktiviteter

Lav dit eget fugleskræmsel 
Tag på tur rundt til Den Gamle Bys håndværkere og saml materiale ind til dit eget lille fugleskræmsel. I teltet på festpladsen står vores dygtige medarbejdere klar til at hjælpe dig med at samle dit fugleskræmsel, tegne ansigtet og vise dig et fugleskræmsel fra de gamle dage.

Fagenes Fest
På Gruspladsen på Festpladsen afholder vi vores udgave af Fagenes Fest. Så tag din mor og far i hånden og kom ned og dyst som en vaskeægte håndværker.

Eksempler på lege:

  • Tovtrækning
  • Kaste med hestesko
  • Slå søm i - Prøv både med en almindelig hammer og en murerhammer
  • At Lyne - Murerne tegner tit lyn på væggen og gætter hvor langt det er.
    Se om du kan ramme præcist.
  • Kaste med hestesko - Kan du ramme pindene med hesteskoen.
  • Gå med stiger - Hvor langt kan du gå med en stige mellem benene.
  • Ølkasseløb - Kan din mor og far vinde løbet med en ølkasse mellem sig og dig siddende ovenpå?

Haverne

Kom og oplev haverne og Handelsgartneriet Bernstoff i Den Gamle By

  • Haverundvisninger klokken 11, 13 og 15.
  • Biavlerne kommer alle dage klokken 14-15. Man kan smage honning og propolis.
  • Handelsgartneriet fortæller de om stiklinge formering i både mistbænkene og i kasser i drivhuset.

Håndværkerne

Den Gamle Bys håndværkere er højt specialiserede og har det håndelag og gefühl for materialer, som er kernen i de gamle teknikker. 

I weekenderne viser de deres kunnen og deler ud af gode råd. Kom bag kulisserne og besøg de værksteder, der normalt er lukket for publikum.

Det kan du opleve hos...:

  • Tømrerne:
    Børn kan lave nagler, bore huller til nagler og afbarke grene til lægter.
    Tømrerne kløver tømmer ud af hele stammer.
    Tømrerne saver planker med langsav, der betjenes af to mand.
    Restaurering af bindingsværk.
  • Murerne:
    Murerne arbejder på bindingsværkmuren i Haderslevgården.
    De læsker også kalk og man kan selv prøve at mure.
    Der arbejdes på Viborghusets tag (træstilladset),
    der opstilles trapper så publikum kan komme op på stilladset.
  • Malerne: 
    Malerne vil fortælle og vise lidt om forskellige materialer, og hvad der arbejdes med for tiden.
    Det vil bl.a. blive gamle vinduer fra ”Viborghuset”.
  • Smeden
    Der smedes pumpebeslag til en traditionel træpumpe som tømrerne udborer.
  • Og meget mere i hele Den Gamle By

Det bliver to weekender med masser af aktiviteter for hele familien. 

Det kan du også opleve hos...:

1. weekend, 16. - 17. juni

  • Konserveringen
    Kom og hør om tekstilkonservering. Se hvordan giner bygges til fx "Fra Dronningens Garderobe" og hør om det øvrige arbejde med udstillingen.
    En fane fra Besættelsesmuseet konserveres og hør om det nye museum.
  • Skrædderen
    Se de historiske dragter, og hør hvordan de blev syet.
    Der vises de forskellige syteknikker.
    I det omfang det er muligt, tages små hold med i dragtkælderen.
  • Hjulmageren
    Vedligeholdelse af den store mængde kærrer og andre vogne, museet råder over.
    Hjulmageren lægger hjulringe på sammen med smeden en gang om dagen.

2. weekend, 23. - 24. juni

  • Konserveringen:
    I udstillingen "Aarhus Fortæller" fastlægges farvelag på lokomotivet. Kom og hør om arbejdet med lokomotivet og farvekonservering i almindelighed.
  • Møbelkonserveringen:
    Kom og hør om møbelkonservering.
  • Trædrejeren
    Hos Trædrejeren arbejdes der.

Haver og Håndværk i Den Gamle By strækker sig over to weekender:

  • 16. – 17 juni
  • 23. - 24. juni.

Den Gamle By rummer en enestående samling af værksteder fra forskellige håndværk, og Den Gamle Bys håndværkere er specialiserede i at arbejde efter traditionelle historiske håndværksmetoder.  



 Arrangementet er støttet af STARK i Aarhus.