opener

Godt håndværk – også i fremtiden

24. maj - 4 september

Med årets sommertema sætter Den Gamle By fokus på det gode håndværk og trækker fortidens håndværk ind i fremtiden. Gennem særudstillinger, aktiviteter for både børn og voksne, demonstrationer og rundvisninger, kommer håndens arbejde til syne for hele familien.

Tag en snak med håndværkerne, som viser deres fag frem og gå på opdagelse i materialer og processer. Mød også håndværkere fra forskellige firmaer i Den Gamle By og oplev hvor meget godt håndværk betyder for os alle i hverdagen.

Godt håndværk – også i fremtiden bindes sammen af en udstilling ved indgangen, hvor du kan få en introduktion og et overblik over, hvor du finder aktiviteterne.

Programmet skifter hver uge, så følg med herunder.


Særudstilling med Godt håndværk

Med udgangspunkt i nye svendestykker, trækkes tråde tilbage til fortidens stolte håndværkstraditioner, som nutidens faglærte står på skuldrene af.  

I udstillingen kan du også gå på opdagelse i forskellige fag og fagdiscipliner og teste dine håndværker-skills gennem forskellige sjove aktiviteter.

24. maj - 4 september


Godt håndværk med murere og tømrere

I Kr. Himmelfartsferien og Pinsen kan du møde Den Gamle Bys dygtige murere og tømrere, som lige nu i gang med at opføre Reberbanen, en bindingsværksbygning fra 1875, hvor du kan komme helt tæt på byggeprocessen.

Historien trækkes op til nutiden, hvor flere virksomheder i dag lader sig inspirere af fortidens genbrugstankegang, ressourcebevidsthed og naturlige byggematerialer som bæredygtige alternativer til de konventionelle materialer i byggeriet.

26.-27. maj: Mød Håndværkskollegiet. Forstander Carl Schneider fortæller om kollegiet, som åbner i Horsens 2023. Her vil ambitiøse håndværkselever kunne bo i et fællesskab med ligesindede. Det foregår i teltet på festpladsen.

4., 5. og 6. juni: Værktøjsworkshop - lær, hvordan man bedst vedligeholder skærende værktøj.
Medbring gerne dit eget værktøj og slibegrej.

Alle tre dage kl 11-16
i teltet på festpladsen.

26. -29. maj og 4. -6 juni


Godt håndværk med smeden og blikkenslageren

Vi går til stålet i denne weekend, hvor du kan møde Den Gamle Bys smed og blikkenslager, der viser essesmedning, skifertag og blikkenslagerarbejde på festpladsen. Arbejdet sker med udgangspunkt i Den Gamle Bys løbende historiske opgaver, hvortil man kan få inspiration til nutidige og fremtidige løsninger med ressourcebevidsthed, lang levetid og brug af naturlige materialer.
 
Besøg også smedelauget i den gamle smedje og de frivillige i autoværkstedet og knallertværkstedet.

11. - 12. juni


Godt håndværk med gartnerne

Denne weekend kan du opleve en lang række af gartneraktiviteter, blandt andet blomsterbinding, podning, okulering, plantning, såning, stiklinger. Der vil være salg af  pelargonier, duftgeranier, stueplanter, krydderurter og stauder og udplantningsplanter fra Handelsgartneriet Berntorff og du kan også lave din egen potte og så din egen bønnestage

Den Gamle Bys kok vil fortælle om, hvordan de bruger de historiske urter fra Den Gamle Bys historiske haver til at give et særligt twist i retterne.

Landsforeningen Frøsamlerne sælger frø og fortæller om deres arbejde for bevaring af gamle plantesorter.

18. - 19. juni


Godt håndværk med malere og glarmester

Mød Den Gamle Bys malere og glarmester, der viser, hvordan de istandsætter vinduer fra de historiske huse og mistbænke fra gartneriet.  Har du lyst, kan du selv prøve kræfter med kitning eller at skære i glas. Firmaet Linolie & pigment kommer forbi og viser fremstilling af linoliemaling. Mød også børstenbinderen, der sælger håndlavede pensler.

25. - 26. juni

godt håndværk

Godt Håndværk hele sommeren

Gennem hele sommeren er Den Gamle By fyldt med håndværksaktiviteter i håndværksteltet på festpladsen, hvor der vil være skiftende aktiviteter alle dage for hele familien. Dertil kommer forskellige events lige fra gratis rundvisninger til smedemesterskab og demonstrationshåndværk. Få alle opdateringerne på Den Gamle Bys Facebook

Sommerferien 27. juni-7. august


Brug dine hænder

Hvordan kommer du selv i gang med at bruge dine hænder? I samarbejde med Den Gamle By rykker Godsbanens åbne værksteder ind i denne weekend, hvor du kan få inspiration til selv at komme i gang med håndværk på hobbyplan.

13. - 14. august


Traditionshåndværk til fremtiden

For at bevare bygninger, skal vi bevare viden og her kan du møde virksomheder, der arbejder med bygningskultur og traditionsbundet håndværk, som spænder fra stenhugger og møllebyggeri til malerteknikker og byggeri i træ. De fremviser og fortæller om, hvordan de til daglig arbejder med deres nichefag.  Arrangør er netværksorganisationen Byghåndværk.

20. - 21. august.


Skills kommer til Den Gamle By

I to weekender kan du opleve nogle af Danmarks bedste unge håndværkstalenter fra DM i Skills på besøg i Den Gamle By. Man kan blandt andet møde unge murere, gartnere, snedkere og møbelpolstrere der viser deres fag og kunnen frem for gæsterne. 

Som gæst kan man også selv prøve håndværksaktiviteter sammen med Skills' rollemodelkorps.

Arrangeres i samarbejde med SkillsDenmark.

27. - 28. august og 3. - 4. september


Forbehold for ændringer