Åbner igen 10:00
Køb billet

Medicinplanter og magiske urter

Bag Apoteket
I Apotekerhaven befinder vi os midt i 1700-tallet. I denne have finder man knap hundrede forskellige lægeurter, som apotekeren brugte til sine medikamenter. Der var statslig kontrol med apotekerne, der udover egne planter også importerede varer til medicinfremstilling.

Barokstil
Der hersker en geometrisk orden i Apotekerhaven, der var typisk for barokken. Hvert bed indeholder en enkelt planteart og er afgrænset af rødmalede egetræsrammer. Overordnet set er haven inddelt i kvadratiske sektioner, hver markeret af lave klippede buksbomhække.

Havens medicinskab
Både havens opbygning og mange af planterne stammer fra middelalderens klosterhaver. Flere af planterne bærer navnet 'officinalis', der betyder 'fra et officina', dvs. det rum i et kloster, hvor man bl.a. opbevarede medicin. Efter Reformationen overgik medicinfremstillingen fra klostrene til Apotekerne.

Apotekerhaven ligger bag Apoteket. Der er adgang fra Vestergade gennem den røde port.