Åbent i dag 10:00-17:00
Køb billet

Besøg en af købstadens små nyttehaver

Bag Eilschous enkestiftelse
Hos Præsteenken får man et indtryk af en typisk købstadshave omkring år 1864. På skråningen bag huset er der sat egetræsbrædder op for at holde på jorden. Tættest på huset er der et pigstensbelagt gårdrum, hvorfra der er adgang til både brændeskur, hønsehus og lokum.

Mellem roser, morbær og figner
Murene omkring Præsteenkens have beskytter mod vind og vejr. Her trives både roser, morbær og figner. Mellem prydbuske og ikke helt almindelige frugttræer finder man også forskellige urter, kål og rodfrugter, der hørte til hverdagens fornødenheder.

Nøjsomhed og skønhed
Nok var præsteenken fattig, men hun var også et dannet menneske af stand. Derfor tjente haven et dobbelt formål: De hjemmedyrkede grøntsager og urter, var en vigtig del af kosten i den beskedne husholdning, og blomsterne tilførte boligen skønhed og raffinement.

Præsteenkens have ligger på skråningen bag ved Eilschous boliger.