opener

Alle tiders vinhistorie

Kom til vinarrangement i Den Gamle By med foredrag og smagninger.

Bliv klogere på dansk vinhistorie fra middelalderen til i dag.

13. april 2019 slår Den Gamle By portene op til et eksklusivt vinarrangement, hvor der er mulighed for at få fyldt på både hjerne og gane. Først er der foredrag med helt ny viden om vin. Derefter er der prøvesmagninger, hvor Danmarks førende vinimportører og producenter skænker op.

Du tilmelder dig Alle tiders vinhistorie her 
(Bemærk, der er et begrænset antal pladser - tilmelding efter først-til-mølle)

Om arrangementet
Arrangementet begynder i Helsingør Theater i Den Gamle By, hvor der er to foredrag.

Først går seniorforsker i Den Gamle By Annette Hoff på scenen, og fortæller om os danskere og vores forhold til vin siden middelalderen. Hvornår begyndte vi at drikke vin? Hvorfor slog vinen først igennem som nydelsesmiddel i den brede befolkning i 1960’erne? Er det rigtigt, at ’skål!’ stammer fra vikingerne? Alt det og meget mere kan Annette Hoff svare på. Hun har nemlig gravet dybt i arkiverne, og hendes forskning mundede sidste år ud i det store værk ’Den Danske Vinhistorie’.  Bogen er den seneste i serien Nydelsesmidlernes Danmarkshistorie, der udover vinbogen tæller ’Den Danske Chokoladehistorie’, ’Den Danske Tehistorie’ og ’Den Danske Kaffehistorie’. Bøgerne kan købes signeret til arrangementet.

På scenen i Helsingør Theater kan du også høre vinbonde og direktør Sven Moesgaard fra Skærsøgård Vin fortælle historien om sin moderne danske vinavl og vejen til EU-godkendelse. Danmark fik nemlig i 2018 sit eget EU-godkendte vindistrikt, Dons ved Kolding.

Smag på druerne og de nye trends
Efter der er tanket vinviden på hjernen er det også muligt at smage på de liflige dråber, når danske vinproducenter og importører præsenterer de nyeste trends for vine i 2019.

I Hobrohuset i Den Gamle By kan du smage vin fra:

  • Bichel Vine
  • Phillipson Wine
  • Skærsøgaard Vin
  • Theis Vine  

Vinsmagningen er inkluderet i arrangementsprisen, og du har mulighed for at købe vine med hjem eller bestille til levering. Se, hvilke vine, du kan smage her.

Tid og sted
13. april 2019 kl. 13.00 i Den Gamle By.

Foredrag i Helsingør Theater kl. 13.00–14.20
Vinsmagning i Hobrohuset kl. 14.20-16.00

Pris
Klubmedlemmer 210 kr.
Ikke-klubmedlemmer 260 kr.

Ved fremvisning af ordrebekræftelse i billetsalget, har du fri adgang til Den Gamle By hele lørdag 13. april.