opener

Hip, hip hurra – Kronprins Frederik 50 år

Den Gamle By fejrer Kronprinsens runde fødselsdag. Der er gratis varm kakao til alle 26. og 27. maj i Madam Blaa eller Bendtsens Pakhus

HKH Kronprins Frederik fylder 50 år, og det fejrer vi i Den Gamle By. Hvis du har fødselsdag 26. maj - på Kronprinsens fødselsdag - kan du komme gratis i Den Gamle By både 26. maj og 27. maj 2018. Ledsager kommer ind til halv pris. 

Derudover tilbyder vi en kop gratis varm kakao til alle vores gæster. Gem din indgangsbillet og vis den i Madam Blaa eller Bendtsens Pakhus.

Hvor meget ved du om Kronprinsen?
Selvom Kronprinsen ikke selv kommer, så har vi I Bendtsens Pakhus pyntet op til fest og serverer i dagens anledning alt godt til fødselsdagsfesten. Du kan købe boller med smør og naturligvis kage.

Hvis du har mod på det, kan du give dig i kast med en lille fødselsdagsquiz om Kronprinsen. Hvor meget ved du i virkeligheden om ham? Test din viden i Bendtsens Pakhus. Vi kan give det lille tip, at det kan være en fordel, hvis du ved, hvor mange tatoveringer Kronprins Frederik har.