opener

Frokost og fortællinger fra Den Gamle By

Kom bag facaden hver mandag kl. 12.30 og nyd en frokost sammen med Den Gamle Bys eksperter, der giver et indblik i det, de brænder for lige i øjeblikket.

Mandage kl. 12.30-14.00. Kom gerne 5 minutter før.

Pris: 175 kr inkl. mad, drikke og kaffe.
Prisen er eksklusiv entre.

Menu:

  • To styk Den Gamle By-smørrebrød på rugbrød fra egen bager
  • En Den Gamle Bys Øl med Historie eller saft
  • Friskbrygget økologisk Den Gamle By kaffe eller Den Gamle By te med pebermynte og
    en stor vaniljekrans med hakkede mandler.

Den Gamle Bys eksperter byder velkommen, fortæller, spiser med og er klar til at svare på spørgsmål.


Den Gamle Bys syv historiske haver

Mandag 20. september 2021

Hør om alt fra Handelsgartneriet Bernstoffs frø og krydderurter, Apotekerhavens lægeurter og afgrøder fra Købmandsgårdens frodige køkkenhave, når gartnerformand Gitte Kidmose Rønn fortæller om de syv haver i Den Gamle By.

Til frokosten udleveres et kort, så gæsterne på egen hånd kan opleve haverne i Den Gamle By.

Vi mødes i restaurant Gæstgivergården til frokost og historisk fortælling.

Tilmeld dig her


Plakater i krig

Mandag 27. september 2021

Kom på en rejse tilbage til Anden Verdenskrig oplevet gennem datidens plakater med leder af Dansk Plakatmuseum Elsebeth Aasted. Udstillingen ”Plakater i krig” viser over 100 plakater fra en lang række af de lande, som var involveret i krigen og de belyser både de allieredes og aksemagternes propaganda.

Vi mødes foran Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By og går bagefter sammen til frokost i restaurant Gæstgivergården.

Tilmeld dig her


Erindringsformidling i Den Gamle By

Mandag 4. oktober 2021

Et liv består billedligt talt af en række erindringer, der har været af stor betydning for et menneske. Det kan være første skoledag, den første kæreste, børn, bilen og så videre. Når demensen som et glemslens hav skyller ind over, kan man ikke længere huske de betydningsfulde historier i ens liv. Erindringsformidling er med til at genkalde erindringerne og nu kan du få et personligt indblik i Den Gamle Bys arbejde med erindringsformidling sammen med museumsekspert Henning Lindberg.

Tilmeld dig her


Det handler ikke altid om højhuse

Mandag 11. oktober 2021

Hvordan sikres kulturarven i Aarhus Kommune? Hvordan bevarer man bygninger og træk ved den eksisterende by, samtidig med at byen udvikler sig? Museumsinspektør Anneken Appel Laursen vil gennem konkrete sager vise, hvordan museet arbejder med at give den historiske by en stemme.

Tilmeld dig her


BEVAR mig vel – bevaring af genstande.

Mandag 18. oktober 2021

Hør om konservatorernes arbejde med at bevare samlingen for eftertiden, når leder af bevaringsafdelingen Marcelle Lunau fortæller om, hvordan sol, vind og vejr påvirker alt fra møbler, krukker og malerier.

Vi mødes i restaurant Gæstgivergården til frokost og historisk fortælling.

Tilmeld dig her


Farverige gavlreklamer

25. oktober 2021

Kom og hør museumsinspektør Erik Nellemann Nielsen fortælle om Den Gamle Bys arbejde med at genskabe en række farvereklamer i 1927-kvarteret.

Tilmeld dig her