opener

Særudstilling: Godt håndværk

24. maj – 19. november

Bliv klogere på håndværk og fagstolthed gennem tiden og leg med forskellige håndværksfag.

Med udgangspunkt i helt nye svendestykker trækkes tråde tilbage til fortidens stolte håndværkstraditioner, som nutidens faglærte står på skuldrene af. Vidste du fx, at svendeprøven blev indført for over 200 år siden? Og at svendebrevet går endnu længere tilbage?

Mød også nogle unge helt nyudlærte håndværkere, der gennem en række udstillingsvideoer fortæller om deres uddannelse, svendestykker og hvilke muligheder fagene indebærer i dag.

I udstillingen kan du også selv gå på opdagelse i forskellige fag og fagdiscipliner og teste dine håndværker-skills gennem sjove aktiviteter. Prøv fx at skære et gevind i en metalstang, samle en tagkonstruktion, gætte et værktøj eller samarbejd om at bygge en bue.

Udstillingen finder du i Galleriet bag Møntmestergården.