opener

Nu åbner gågaden i 1974-kvarteret

Enhver selvbevidst købstad havde en gågade i 1970’erne, og det sker nu også for Den Gamle By i 1974-kvarteret.

Lørdag 25. juni åbner den 46 meter lange gågade efter samme princip, som så mange andre gågader dengang.

Fra kl. 10 serveres der kaffe og rundstykker til de første 500 gæster på ét langt morgenkaffebord.

Kl. 12 klipper Randers´ borgmester Torben Hansen snoren, inden Randers Garden spiller festen i gang.

Om eftermiddagen spiller bandet Dylan Duo 70´er musik i gaderne, og gæster kan opleve gågadens i alt syv butikker: en ostebutik, en farve-tapethandel, en glarmester, en fotohandel, et rejsebureau, en broderiforretning og en radio-tv-handel.

For at understrege, at man befinder sig i en gågade anno 1974, hænger der ved gågadens begyndelse et skilt, hvor der står GÅGADEN.

Alle er velkommen.