opener

Køge Bugt medaljen

I Kunstkammeret kan man se den største og teknisk set mest perfekte medalje, der nogensinde er lavet i Danmark.

Køge Bugt Medaljen har en diameter på 12,8 centimeter, vejer 457 gram, er af 24 karat guld.

Den største sejr over svenskerne

Medaljen blev skabt til minde om Danmarkshistoriens største maritime sejr over den svenske flåde i det der senere blev kaldt slaget om Køge Bugt 1. juli 1677. Slaget resulterede i en afgørende dansk sejr i Den Skånske Krig over svenskerne (1675-1679).

Få kopier af medaljen

Medaljen blev slået af gravøren Christopher Schneider i København - formentlig omkring 1686. Christopher Schneider var af tysk oprindelse og døde i 1701.
Der er lavet ganske få kopier af medaljen. Nationalmuseet har et eksemplar og et andet eksemplar findes på Wiens Kunsthistorisches Museum.

Fra kongefamilien til grevinde Danner

Medaljens vej til Den Gamle By er en historie helt for sig selv. Dronning Juliane Marie af Braunschweig, enke efter Frederik V, gav den til sin sønnesøn prins Christian (senere Christian VIII) i faddergave i 1786.

Den blev i kongefamilien indtil Frederik VII's død, hvor hans borgerlige hustru - lensgrevinde Danner arvede den.

Fra en svindler med samlermani til Den Gamle By

Efter flere auktioner, hvor medaljen kom jorden rundt, købte en kendt medaljesamler fra Aarhus den i 1932 for cirka 4.000 kroner. Han blev standset i tolden, hvor tolderne krævede 275 kroner i guldværdi, før de ville udlevere den til ham.

Før samleren fik skrabet pengene sammen, anholdt politiet ham imidlertid for bedrageri. I en årrække havde han begået underslæb for at pleje sin samlermani.

En kreds af aarhusianere, med bibliotekar Ejler Haugsted i spidsen, indsamlede penge, og skænkede medaljen til Aarhus Museum. Herfra kom den senere til Den Gamle By.

Gravøren ændrede historiens gang

Medaljens bagside er et relief af det øjeblik under søslaget, hvor det svenske linjeskib Mars (opkaldt efter den romerske krigsgud) stryger flaget. I virkelighedens søslag strøg Mars flaget over for det danske skib Tre Løver, men gravøren smigrede monarken ved at lade kongens navneskib Christianus Quintus indtage rollen som sejrende skib. Medaljens symbolik er klar: Den danske konge besejrer fjendens krigsgud.

Blodigt søslag

Øverst triumferer en underspillet tekst: ”Sic codani turbas conciliasse iuvat. 1 julii anno 1677”. (Sådan dæmpes uroligheder i  Østersøen. 1. juli 1677.)

Svenskerne havde ordre til at angribe og ødelægge den danske flåde, men mistede i alt otte orlogsskibe og et antal mindre skibe. Man anslår, at 3000 svenskere døde, blev såret eller taget til fange under slaget. Til sammenligning døde 100 danskere og 275 blev såret. Med sejren vandt den danske eskadrechef Niels Juel sig international berømmelse som søhelt.