opener

Debatindlæg i Politiken 5. februar 2016

Hvorfor frede bygninger uden formål?

Thomas Bloch Ravn, museumsdirektør, Den Gamle By 

Det oprindelige formål med vikingeskibsmuseets bygning var angiveligt at bevare og udstille de enestående vikingeskibe fra Skuldelev ved Roskilde Fjord. Nu virker det som om formålet mere er at bevare selve bygningen, selvom det har vist sig, at den efterhånden har vanskeligt ved at leve op til sit formål.

På mig virker det absurd, men det er det indtryk, man får, når man i Politikens serie om sagen læser forskellige arkitekters udsagn om den fredede bygnings unikke karakter. Absurd fordi resultatet i princippet kunne blive, at man er nødt til at flytte vikingeskibene til en anden bygning, der kan opfylde formålet med at bevare og udstille skibene. Og så må man jo finde en anden anvendelse til den fraflyttede, fredede bygning, hvor det ikke gør noget, at bygningen er under langsom nedbrydning og sommetider står med fødderne i vand. Det kan være værd at erindre om, at bygningens arkitekt Erik Christian Sørensen selv var meget opmærksom på problematikken, og at han mente, at der burde gøres noget.

For et par år siden blev det diskuteret, hvorvidt man burde frede Aarhus Universitet. Universitetet var selv imod. Ikke fordi de ikke ville passe på bygningerne, for det gør de i tæt samarbejde med det arkitektfirma, C. F. Møller, der også har tegnet de unikke og fredede bygninger. Men fordi man frygtede, at en fredning af bygningerne i yderste konsekvens kunne betyde, at de ikke ville kunne bruges til deres formål.

Sagen aktualiserer spørgsmålet om, hvad man gør med fredede bygninger, hvis eller når de bliver uanvendelige til deres oprindelige formål.

Som jeg ser det, er fredede bygninger en del af et levende samfund og bør kunne have en funktion i en moderne kontekst. For selvom en bygning er fredet, er den vel ikke mere hellig, end at den skal tjene sit formål?

Der er tale om en skrøbelig balance, hvor bevaring og brug konstant skal afvejes. Det er vigtigt, at man ikke helliggør bygninger, sådan som man fra tid til anden kan fornemme, at der er en tendens til. Og det er vigtigt, at man nuancerer værktøjskassen, så det ikke kun drejer sig om 100 pct bevaring eller ingen.

I museumsverdenen er vi nogen, der siger, at vi samlingerne, tingene, museumsgenstandene, er midlet, ikke målet. Måske man kunne overføre det til bygningsbevaringen og sige, at bygningerne – også de fredede – er midlet, ikke målet. Og her må deres oprindelige formål tages med i vurderingen.