opener

Nye butikker i gadebilledet

Af Berit Guldmann Andersen

I denne artikel fortæller forskningsstipendiat Berit Guldmann Andersen om nogle af de undersøgelser, der ligger til grund for indretningen af butikkerne i Den Gamle Bys 1927- og 1974-kvarterer. I artiklen holdes fokus på tre årstal nemlig 1845, 1927 og 1974 med Møllergade i Svendborg og Løvegade i Slagelse som udgangspunkt. Artiklen er trykt i Den Gamle Bys Årbog 2010.

I de senere år har Den Gamle By skullet tage beslutning om, hvilke butikker, der ønskes indrettet i 1900tals-kvartererne. For at gøre gadebilledet så realistisk som muligt blev der iværksat undersøgelser af erhvervsfordelingen i udvalgte gader i otte købstæder fordelt over hele landet ved brug af folketællinger, vejvisere og erhvervstællinger.1 Samtidig blev flere tusinde fotografier af husfacader og gademiljøer gennemgået på en lang række arkiver.2

Undersøgelsernes resultater og fotografierne vidner om en markant forandring i byernes gadebillede over tid. Fra få synlige butikker i gaderne i midten af 1800årene over tætte rækker af butikker i 1920erne og til forskellige gadeudviklinger i byerne i 1970erne. Nogle af de valgte gader var gradvist blevet til byernes hovedstrøg, mens andre var blevet til gennemkørselsveje.

Løvegade i Slagelse var i 1845 domineret af håndværkere, og i gadebilledet var der blot syv købmandsgårde, en bager og et par slagtere. Det havde forandret sig helt i 1920erne, hvor butikkerne nu lå tæt. Foto: Slagelse Lokalarkiv.

Året 1845

Svendborg havde i 1845 knap 3.900 indbyggere. Heraf var 839 bosiddende i Møllergade. Møllergade havde 133 husstande og heraf var 19 købmænd, ti bagere og fire guldsmede. Desuden var der en kommissionær, en modehandlerinde, et apotek, en værtshusholder, en ølbrygger, en boghandler, en brændevinsbrænder, en urmager, en handlende, en spækhøker, og fra en husstand blev der drevet herberg. I de fleste husstande var husfaderen håndværker, og han beskæftigede et større eller mindre antal svende, lærlinge og drenge.

Der var mange typer håndværk repræsenteret, eksempelvis skrædderen, kobbersmeden, glarmesteren, bundtmageren, drejeren, tømreren og rebslageren. Enkelte steder i gaden var der begyndende industri, da der her fandtes to tobaksfabrikker og flere garverier.3

I 1845 boede godt 3.500 mennesker i Slagelse, og den ca. 800 meter lange, ikke fuldt udbyggede, Løvegade var beboet af 406 indbyggere. I gaden fandt man syv købmænd, et bageri og to slagtere. Desuden var der et væld af håndværkere, hvor folketællingen dog ikke afslører, om de havde indrettet egentlige butikker eller ej. I gaden boede i alt fald hattemageren, hjulmanden, optikeren, pottemageren, rebslageren, skrædderen, stokkemanden, smeden og flere bødkere, snedkermestre, skomagere, sadelmagere og vævere.4

Året 1927

Rykker man nogle år frem i tiden, nemlig til 1927, så var folketallet i Svendborg vokset eksplosivt til godt 14.400, og Møllergade havde forandret sig voldsomt. Nu var håndværkerne i absolut mindretal, mens et væld af butikker havde åbnet for handel, og liberale erhverv var nu også at finde i gaden.
I 1927 kunne man eksempelvis gå til frisøren eller fotografen og man kunne handle hos frugt- og grønthandlen, manufakturhandleren, trikotagehandleren, isenkræmmeren, materialhandleren, sæbehuset, smørforretningen eller ostehandleren. Var man sulten, så var der flere caféer og restauranter, og havde man brug for assistance med pengesagereller papirer, så var der en revisor og en sagfører til hjælp i Møllergade. 

De nærmest glemte Schous Sæbehuse var meget synlige i gadebilledet i 1927. Hele 846 sæbehuse var der rundt om i Danmark - til sammenligning er der knap 300 Matas-butikker i dag. Schous Sæbehus solgte produkter som kamme, hårnet, sæber, tandpasta, opvaskebørster og vaskemidler. Foto: Sønderborg Lokalarkiv.

Læge og tandlæge kunne også besøges, og så vidner erhvervsangivelsen “automobilkørsel” om, at hyrevognskørsel, og dermed biler, var kommet til byen.5

I 1927 var gadebilledet i Slagelse også blevet et ganske andet end i 1845. Købstaden havde nu mere end 13.800 indbyggere, og Løvegade var blevet tæt besat med butikker med et righoldigt udbud af varer. Hvis man ville købe fødevarer, kunne man besøge adskillige købmænd, der var bagerier, slagtere, brugsforeninger, fiskehandlere, frugt- og grønthandlere, kaffehandlere, konfektureforretning, ostehandel, smørforretning, mejeri og viktualiehandlere. I gaden var der blandt andre også frisører, broderiforretning, cigar- og tobakshandlere, modevarer, trikotagehandel og et vaskeri. En del håndværkere var stadig at finde i gaden, men slet ikke isamme omfang som førhen.6

Begge gaders handelsudvikling er ganske typisk for udviklingen i alle de otte undersøgte købstæder. Den teknologiske udvikling gik rigtig stærkt. I løbet af 1800årene blev kommunikation lettere med opfindelsen af telegrafen og siden telefonen. På nyudviklede maskiner kunne alskens varer masseproduceres hurtigt og billigt på byernes fabrikker, og takket være nye transportmuligheder med rutebåd, tog og lastbiler kunne den handlende hurtigt få varer hjem fra nær og fjern.

Tiden var løbet fra købmandsgårdene og håndværkernes bestillingsarbejder. I stedet kom en mængde specialbutikker med masseproducerede varer til. Husmoderen kunne i sin egen gade købe hvad der skulle bruges i husholdningen; det var blot at besøge butik efter butik, hvor de kyndige ekspedienter bag disken kunne vejlede ved købet af den helt rigtige vare blandt mange.

Salg af forbrugsgoder som fjernsyn, køleskabe og vaskemaskiner havde fået plads i gadebilledet i 1974. Her ses butikken Troja på Trøjborg i Aarhus. Foto: Helmer Laursen.

Året 1974

Godt 24.200 boede i begyndelsen af 1970erne i Svendborg. Møllergade havde udviklet sig til at blive en udpræget centrumgade. Håndværkerne og fødevarebutikkerne var blevet få i gadebilledet, mens liberale erhverv og anden detailhandel havde taget over. Flere banker og advokater, et forsikringsselskab, en fysioterapeut, en revisor og en tandtekniker var repræsentanter for de liberale erhverv. Tøjbutikkerne var blevet rigtig mange, der var flere boghandlere, frisører, isenkræmmere, urmagere, guldsmede og tobaksforretninger. 

En del butikker i Møllergade solgte forbrugsgoder såsom radio-TV, møbler, gulvtæpper, gardiner, hårde hvidevarer og køkkeninventar. Og så var gaden også blevet hjemsted for hele fem restauranter eller udskænkningssteder.

I starten af 1970erne var Slagelses indbyggertal vokset til 26.900. I 1974 var Løvegade ikke længere præget af butikker, der nærmest lå oven i hinanden. Gaden havde fået karakter af en tilkørselsgade til Slagelses centrumgader. Omkring halvdelen af husene var nu alene beboelse, og der lå oftest kun en enkelt virksomhed i hver bygning. Endnu havde gadenen del forskellige forretningstyper. Der var få håndværkere tilbage, en snedker, en møbelpolstrer og nogle malere og blikkenslagere. Man kunne købe isenkram og lidt tøj; der var kun en enkelt købmand tilbage, suppleret af en kiosk, en konfektureforretning og en fiskehandel.

Der var kommet flere serviceerhverv til, såsom sparekasse, vaskeri, fotokopiering og flyttemand. De fleste af butikkerne i gaden solgte ikke længere varer, som indgik i den daglige husholdning. Som i Svendborg forhandlede flere butikker også her forbrugsgoder som for eksempel møbler, hårde hvidevarer,
biler tillige med radioer og fjernsyn.7
Udviklingen i Svendborg og Slagelse viser, at man i 1974 ikke længere kunne være sikker på at få opfyldt alle dagligdagens indkøbsbehov i én og samme gade. For en stigende del af befolkningen gjorde det nu ikke så meget. Mange husmødre havde fået arbejde og der var ikke længere tid til at besøge mange butikker.

Selas-købmanden på Trøjborg i Aarhus er et godt eksempel på, at der skulle tages kraftige virkemidler i brug, hvis man skulle ses i gadebilledet i 1970erne. Her benyttes neonskilte, træpaneler og opslag med slagtilbud. Foto: Helmer Laursen.

Man foretrak at kunne gøre sine indkøb få steder. Familierne havde fået flere penge mellem hænderne og der var blevet råd til køleskab, TV og bil. Mange butikker flyttede på den tid enten ud til billige, store grunde ved trafikknudepunkter i forstæderne eller koncentrerede sig snævert i centrum omkring de nye gågader.

I 1974 var de små dagligvarebutikker blevet langt færre i gadebilledet. Supermarkeder med selvbetjening fik i 1950erne og 1960erne vind i sejlene. Købmand Herman Salling var på den tid en af de absolutte foregangsmænd på dagligvareområdet, og han åbnede i 1960 den første føtex med salg af fødevarer og non-food i Guldsmedgade i Aarhus' bymidte. Foto: Poul Pedersen.

De vigtige undersøgelser

Den udvikling, der har fundet sted i Møllergade i Svendborg og Løvegade i Slagelse er repræsentativ for en lang række byer og skildrer dermed en typisk dansk købstad, som den så ud i årene 1845, 1927 og 1974.
I Den Gamle Bys arbejde med at genskabe to moderne bykvarterer fra henholdsvis 1927 og 1974 skal der konstant vælges til og fra. Museet får løbende tilbudt effekter og helheder, og her er det af afgørende betydning, at der siges ja tak og nej tak de rigtige steder, idet de to bykvarterer ellers kan risikere at komme til at afspejle, hvad museet er blevet tilbudt og ikke, hvad der var typisk og repræsentativt i de to udvalgte nøgleår.

Den Gamle Bys forskellige undersøgelser og forskningsresultater giver et solidt fundament for arbejdet med opbygningen af de nye kvarterer. På grundlag af disse undersøgelser foretages der løbende prioriteringer, således at der foreligger lister med både første, anden og tredje prioritet, som er afgørende for, hvad der kommer til at indgå i den nye del af Den Gamle By.

Noter

1. De undersøgte købstæder er Assens, Esbjerg, Frederikshavn, Køge, Silkeborg, Slagelse, Svendborg og Sønderborg. Kilder har været folketællinger og lokale vejvisere.
2. Billederne blev gennemgået på arkiver i Frederikshavn, Hjørring, Nykøbing Mors, Skive, Vejle, Kolding, Esbjerg, Sønderborg, Assens, Svendborg, Maribo, Nykøbing Falster, Næstved og Nykøbing Sjælland. Der blev endvidere studeret billeder på disse billeddatabaser på internettet: www.danskebilleder.dkbilledarkiv.esbjergkommune.dkwww.fynskebilleder.dk,
www.museum.odense.dk/odensebilleder.
3. Folketællingen i 1845 for Svendborg; Carl Dalgas: Svendborg amt beskrevet 1837, udg. 1992, s. 268-273.
4. Folketællingen i 1845 for Slagelse.
5. Kongeriget Danmarks Handels-Kalender. Kbh. 1927.
6. Kongeriget Danmarks Handels-Kalender. Kbh. 1927; Nina Seirup: Detailhandel i danske byer. 2008; Richard G. Nielsen: Mennesker og miljøer i det gamle Slagelse. 1976, s. 74.
7. Slagelse Vejviser 1973/1974.