opener

Julenissens kulturhistorie

Julenissen er både ung og gammel. Ligesom det forholder sig med vores moderne jul, hvor navnet er oldnordisk, men det indhold vi har lagt i festen er specielt dansk og frit opfundet af det dannede borgerskab i København midt i 1800tallet. Således forholder det sig også med nissen.

Af historiker Benno Blæsild

I skikkelse af gardvorden eller gaardboen kan julenissen spores tilbage til middelalderens folkelige danske begrebsverden. Efterhånden som overtroen svandt, skrumpede også respekten for gaardboen. Omkring 1800 var man kommet på fornavn med ham. Man kaldte ham selvfølgelig Nis, datidens mest udbredte drengenavn.

Ordet julenisse

Ordet julenisse optræder første gang hos teologen og forfatteren Henrik Scharling (1836-1920) i hans navnkundige roman ”Nøddebo Præstegård”, der udkom i 1862. Men Scharling var langt fra den første, der gav nissen en rolle i den danske julefest. Den ældste beretning, man kender om julefest med nisser, er skrevet af arkitekten G. Bindesbøll.

I 1836 fejrede han julen Rom sammen med den øvrige danske kunstnerkoloni. Han beskrev julen i det fremmede i et brev til broderen hjemme i København, dateret 16. Januar 1837. Festen blev holdt hos Constantin Hansen (1804-1880), og han havde udsmykket sit atelier med udklippede orange papirnisser på sort baggrund. Bindesbølls brev blev kort efter trykt i Dansk Kunstblad, så Constantin Hansens gode ide var hurtigt formidlet til alle guldalderperiodens danske kunstnere i København.

Julenissen og de varme lande

Der synes at være en mystisk sammenhæng mellem den pæredanske julenisse og de varmere himmelstrøg. For mens alle de ældste skildringer af julenisser foregår i stemningsfuld dansk decembersne, så er de selvsamme skildringer ofte blevet til nær Middelhavets kyster.

Constantin Hansen skabte sine papirnisser i Rom, Henrik Scharling sejlede på Nilen mens han skrev sin udødelige juleklassiker om festen i Nøddebo præstegård. Den tredje fadder til julenissen var maleren J. Th. Lundbye (1818-1848). Han boede i 1845 i Rom sammen med kone og børn. Her lavede han en tegning, hvor man ser en grødspisende nisse siddende under et billede af en dansk familie samlet omkring juletræet. Billedet bærer påskriften ”Til Nordboernes Jule Fest i Rom 1845. Mens Tanken fare saa vide”. Det er det ældste billede, man kender af, hvordan julenissen ser ud.

Julenissens udseende

Især tre danske kunstnere var pionerer indenfor fremstillingen af julenisse portrætter. Det var foruden J. Th. Lundbye, Maleren H.C. Ley ( 1828-1875) og maleren og billedhuggeren Henrik Olrik (1830-1890). Lundbye var nærmest besat af at tegne skæggede små nisser, der lignede ham selv med rød hue. H.C. Leys nisser var alle små og gamle med langt hvidt fuldskæg. Nisserne blev bragt som illustrationer i bogen ”Eventyr om Nisser” af Claudius Rosenhoff fra 1849 samt i form af en række julebilledark i serien ”Danske Billeder” fra omkring 1850.

Henrik Olrik tegnede i en årrække omkring 1850 illustrationerne til Illustreret Tidendes julenummer. Her kunne man erfare, at nisser også kunne have unge drenges skikkelse. I 1850 fik julenissen også en kone, hvis man skal tro et anonymt skillingstryk med julegåder, der udkom i København det år. Sådan en moderne bekvemmelighed havde gaardboen aldrig haft.

Dansk eksport

Julenisserne huserede især i det danske tidsskrift Folkets Nisse fra 1851. En hel kreds af danske satirikere stod bag tidsskriftet. Det inspirerede deres svenske kolleger til i 1862 at udgive et blad, de kaldte ”Söndags Nisse”. Allerede i det første nummer kunne man møde tomter (det svenske ord for nisse) og julegaver. I 1864 udgav man i Sverige for første gang et blad med navnet ”Jul-Tomten”.

En af verdens bedste nisseillustratorer er den svenske tegner Jenny Nystrøm (1854-1946). Hun blev i slutningen af 1800tallet meget kendt i både Sverige og Danmark. Hendes nissetegninger blev også meget populære i Norge omkring 1900, omkring 20 år efter, at julenissen første gang blev introduceret der. Men selv om julenissen har forsøgt sig i flere lande, så er det kun hos broderfolkene på den skandinaviske halvø, at man holder sig til den danske model.

Folkets nisser – dansk kulturhistorie

Julenissen har i mere end 150 år været en folkelig figur. Derfor er også kun naturligt, at nisserne i 1900tallet ikke har så meget til fælles med deres højborgerlige aner. Nisserne holder sig ikke længere til kunstværker og bogillustrationer. Der er kommet krop, kunsthåndværk og husflid ind i billedet, og nisserne har erobret stuer, køkkener og børneværelser hos de fleste. I dag ved vi alle præcis, hvordan en nisse ser ud, og der er heldigvis ikke to, der er ens.