opener

Julen varer længe, koster mange penge

De dårligst stillede af købstadens indbyggere var familierne i de små, fattige lejeboder, hvor arbejdsløshed, druk, sult og vold regerede. Hvad skal man med et juletræ, når man hellere vil have det daglige brød?

Af juleinspektør Jens Ingvordsen

Den smadrede sparegris er fra Købmandsgården, der i juleperioden er indrettet efter juleklassikeren Peters Jul.

"Julen varer længe, koster mange penge." Sådan lyder de sidste to linier i den mest populære danske julesang ”Højt fra træets grønne top”. Og det er så sandt, som det er sagt. De dårligst stillede af købstadens indbyggere var familierne i de små, fattige lejeboder, hvor arbejdsløshed, druk, sult og vold regerede, hvor den iskolde vind peb ind af de med klude og strå stoppede sprækker og revner. Her var der hverken overskud af energi eller økonomi til at holde jul for. Hvad skal man med et juletræ, når man hellere vil have det daglige brød?

Og hvis man endelig interesserede sig for julen, kunne man måske skaffe sig et par gran- eller enebærgrene og pynte lidt op med dem. Her var skiverne af tørret æble den eneste form for julegodter. Hvis der i det hele taget var behov for en julegave, kunne det for eksempel være en hjemmelavet kludedukke til husets datter.

Den lille pige med svovlstikkerne

Det er fra et miljø som dette, at H.C. Andersen i 1844 hentede den sørgelige historie om den lille pige, der efter en lang dag i byens frosne gader til sidst – forfrossen, med bart hoved og nøgne fødder - måtte søge læ i en krog og stryge et par svovlstikker for at varme de iskolde små hænder. Den bedrøvelige historie foregår nytårsaften. Som i et drømmesyn ser den lille pige en dejlig varm kakkelovn, hvor ilden brænder så velsignet, et veldækket bord med mad i overflod, og det dejligste juletræ med masser af lys og pynt.

Den fattige bolig i Lille Rosengården i Den Gamle By er fra 1840. Her kunne man forestille sig, at H.C. Andersens lille pige med svovlstikkerne har haft sit hjem.

Børn ønsker sig, for hvert år der går, stadig dyrere og dyrere julegaver. Forventningerne til den søde juletid vokser hele tiden, eller sådan føler mange mennesker det i al fald. Men det kan være meget svært for udsatte grupper at honorere disse krav. Alle kan have det ekstra svært, når juletiden nærmer sig, og kravene fra samfundet i almindelighed og de nærmeste omgivelser i særdeleshed melder sig. At fejre højtiden koster både tid, kræfter og penge.

De juleløses jul

I 1911 startede dagbladet Politiken en indsamling blandt avisens abonnenter, hvorefter bladet arrangerede De juleløses jul med fællesspisning og uddeling af julekurve til deltagerne. Ideen spredte sig, og er stadig i brug.

Mange kirker og kommuner indbyder hver jul fattige, enlige og hjemløse til fælles bespisning og julehygge. En organisation som Frelsens Hær har i mange år uddelt julepakker til værdige trængende. Pakkerne, der indeholder forskellige fødevarer, godter og frugter, er med til at sikre, at endnu flere kan opleve ’en rigtig glædelig jul’ – bare i et par dage.