opener

Den rigtige jul ...

Fra 1810 til 1840 slog juletræet for alvor igennem hos embedsmænd og bedrestillede borgere. Da Peter Faber i 1847 skrev den monumentale ”Højt fra træets grønne top”, var det juleaften hos sin egen borgerlige familie, som han beskrev. Sangen er faktisk at se som en lejlighedsvise.

Af juleinspektør Jens Ingvordsen.

Juletræet stod i et skæppemål fyldt med sand. Lysene fastgjorde man til grenene med nåle. Ud over gaverne var træet pyntet med lækkerier: æbler, honningkager, og pebernødder i fine udklippede papirnet. Der var også kræmmerhuse med godter. Kræmmerhusene var af den snoede slags, som købmandens butikssvend stod og drejede bag disken. Det endte i en spids foroven, hvor det blev forsynet med en strop af sejlgarn. Den øvrige pynter lavet af papir.

Julegaverne hang på træet

Julegaverne blev hængt på grenene. Når der ikke var plads til flere, anbragte man resten under træet. Børnene fik først lov til at se træet, når lysene var tændt. Det spændende element var så, hvem der skulle have hvad i julegave. Det er et nordeuropæisk særtræk, at børnene får julegaverne allerede den 24. om aftenen. I engelsktalende lande og for eksempel i Italien er der gaver om morgenen 1. juledag. I Grækenland er der også gaver til børnene om morgenen 1. juledag, men de er leveret af den hellige Basilius - og ikke af julemanden. I Nederlandene og Polen er der små og enkle julegaver på Hellig Nikolaus’ dag 6. december (Hellig Nicolaus er forløberen for julemanden).

Kun i Skandinavien danser man om træet

Dansen omkring træet er et skandinavisk særtræk. Første gang vi møder den er netop hos Peter Faber i Højt fra træets grønne top. Det ligger snublende nær at antage, at dansen omkring juletræet er opstået, fordi børnene skulle have hjælp til at tøjle utålmodigheden, og tage alle træets detaljer – og alle gaverne – i øjesyn, inden spændingen udløstes om hvem, der skulle have hvilke gaver. Det at tage et barn i hver hånd og gå rundt om træet, mens man synger, kan opfattes som en elegant og pædagogisk løsning på et presserende problem.

Juletræet er pyntet efter beskrivelsen i brødrene Krohns bog Peters Jul. Storken i toppen er kendt fra kunstnerfamilien Skovgaard.

Julesange slog igennem i 1800-tallet

Den 15. december 1866 udkom 1.udgaven af juleklassikeren over dem alle: Peters Jul. Da den i 1880'erne for alvor slog igennem, fik den i høj grad en funktion som facitliste for den vellykkede og hyggelige jul. Bogen beskriver ganske enkelt det begreb, som mange i vor stressede tid higer og søger efter: ”de gode gamle dage”.

Dermed forklares også, hvorfor juletræerne og julesangene for alvor slog igennem samtidig, nemlig mellem 1825 og 1850.

Peters jul som manual

Hele bogen igennem kan man læse, hvordan en rigtig jul skal holdes. Alt er med, alt er beskrevet. Husets far har travlt med at klippe små papirflag til juletræet med sin saks. I spisestuen har moderen travlt med at forberede julebordet. Familiens fineste sølvtøj er i god tid fundet frem og pudset. Børnene har fordrevet noget af ventetiden med at klippe julepynt. Midt i 1800-tallet var det blevet almindeligt, at ikke blot de voksne udvekslede gaver mellem hinanden, men også at børnene gav de voksne hjemmelavede gaver.

Madens rolle

Nu som før spillede maden en vigtig rolle. Men 1600-tallets flæskemad var nu afløst af det, som skulle blive borgerskabets faste julemenu: Risengrød og gåsesteg med svesker og syltetøj. Gåsens størrelse passede perfekt til borgernes husstand. Dertil kom, at den kunne købes på torvet.

Juletræet i husets sal var det store samlingspunkt. Storken i toppen kender man fra kunstnerfamilien Skovgaard. Størstedelen af træets pynt var spiselige godter. Peters Jul nævner en blomst og en fugl af sukker, kagedukker, sukkertoppe, figner og pebernødder.

Fred og ro 1. juledag

Alle voksne drog selvfølgelig til julegudstjeneste juledags morgen. De små børn var derfor overladt til sig selv i dagligstuens kakkelovnsvarme. De har siddet og leget med de nye julegaver. Mange familier har stadig den tradition, at 1. juledag skal tilbringes i fred og ro i hjemmet, så børnene kan få tid til at lege på gulvtæppet eller på spisebordet med deres nye gaver.