opener

Historien om en hjørneejendom fra Nordvestkvarteret i København

I 2008 blev Den Gamle By gjort opmærksom på en nedrivningstruet hjørneejendom på Provstevej i Københavns Nordvestkvarter. Man ledte netop efter en hjørneejendom til museets nye 1970'er-kvarter, og Provstevej-ejendommen var lige hvad man havde brug for. Bygningen blev derfor nedtaget og fragtet til Aarhus, og i efteråret 2011 gik man i gang med at genopføre Københavnerhjørnet i "Havnegade" anno 1974.

I denne artikel fortæller stud. mag. Charlie Emil Krautwald om husets og kvarterets historie frem til nedrivningen.

"Provstevej", malet af Christian Kirkeby
"Provstevej", malet af Christian Kirkeby, 30.8.1998. Hjørnehuset ses til venstre i billedet.

Tømrer Olsens ejendom på Utterslev Mark

I 2012 var det 125 år siden, at Tømrer Villiam Olsen opførte en beboelsesejendom på hjørnet af det daværende Carolinevej og Thoravej. Da Olsen i september 1887 kunne flytte ind i sin nye ejendom, kunne han sikkert ikke i sin vildeste fantasi forestille sig den lange og spændende rejse i tid og senest også i rum, som bygningen de følgende knap 125 år skulle gennemgå.

Hjørneejendommen lå i landlige omgivelser på Utterslev Mark, der bare få år forinden havde været åbne kornmarker, men som i sidste halvdel af 1800-tallet opstod som en ny forstadsbebyggelse mellem Utterslev landsby og Nørrebro. Området udviklede sig snart fra landsbypræg til industrikvarter, da en række store virksomheder åbnede fabrikker i området, og området blev indlemmet i storbyen København. Bygningen blev opført som en periodetypisk grundmuret hjørneejendom med to etager og kvist i forstadsmæssig karrébebyggelse. Olsen gav den et karakteristisk, sekskantet hjørneparti, der nærmest ligner et lille tårn med afskåret hætte på toppen. Ejendommen blev indrettet med to opgange, en mod Carolinevej med to små toværelseslejligheder på hver etage, og en mod Thoravej med en enkelt treværelses lejlighed på hver etage.

Uberedne gendarmer, her fra Hobro
Uberedne gendarmer, her fra Hobro. (Foto: Rigsarkivet.)

Gendarmer og industriarbejdere

Tømrer Olsen flyttede selv i efteråret 1887 ind i ejendommen med sin kone, svigermor og syv børn. Det samme gjorde en afdeling af Det militære Gendarmerikorps, der indrettede en såkaldt bistation, en slags lokalpolitistation, i to af stuelejlighederne. Stationen fungerede som arbejdsplads og kaserne for op til 11 såkaldt uberedne gendarmer i perioden 1887-1894. 

Deres opgave var først og fremmest at patruljere – til fods– rundt i omegnen og opretholde ro og orden i den anspændte periode under provisorietiden. Estrups blå gendarmer, som de blev kendt som, blev som en svært bevæbnet, statslig uropatrulje og selve symbolet på J.B.S. Estrup halvdiktatoriske politik, lagt for had blandt brede dele af den danske befolkning.

Hjørneejendommens beboere var derudover forholdsvist store, børnerige arbejderfamilier samt enkelte håndværkere og handelsmænd. Fra slutningen af 1890'erne var det især industriarbejdere, der for manges vedkommende arbejdede på de store nærliggende fabrikker, der omkring århundredeskiftet blev bygget i kvarteret. I 1910'erne kulminerede beboerantallet, da der i midten af årtiet i de ni små lejligheder boede 48 mennesker, hvoraf halvdelen var børn under 14. Hvordan man har kunnet få plads til to voksne og seks børn i en af de 29 kvadratmeter små toværelses lejligheder, er svært for os i dag at forestille os.

Industri og boligforhold

Det var især kemisk industri, der fandtes i kvarteret,hvor bl.a. C. Schous Fabrikker producerede sæber og husholdningsartikler af enhver art.

Luftfoto af den østlige del af Thoravej, 1936. I forgrunden til venstre ses Dampvaskeriet "Thor", og bag dette til venstre Thor's Kemiske Fabrik og Thor Renseri. Bag disse i midten af billedet C. Schous Fabrikker. (Foto: Avro Express. Københavns Stadsarkiv)

Også Glud & Marstrand havde her deres store hovedfabrik, hvor der blev produceret det velkendte emaljerede køkkenudstyr, bl.a. Madam Blå kaffekanderne. Den voksende industri i kvarteret skabte rigeligt med medarbejdspladser, men også konflikter mellemindustri og beboere. Forureningen var massiv og beboerne i området klagede ofte til Politiet over sod nedfald og lugtgener. I 1934 fik kvarteret industriservitut, og i 1940 tog magistraten konsekvensen og udlagde området som regulært industrikvarter, hvor det ikke var meningen at mennesker skulle bo, men ikke desto mindre stadig gjorde det.

Luftfoto af Utterslev Mark-kvarteret mod sydvest, 1942. I nederste venstre hjørne anes Glud & Marstrands Fabrikker, midt i nederste halvdel af billedet ses på begge sider af Rentemestervej C. Schous Fabrikker. Midt i billedet med to skorstene Thor's Kemiske Fabrik. Den hvide bygning med den enkelte skorsten til venstre herfor er Dampvaskeriet "Thor". Omtrent i øverste højre hjørne anes hjørneejendommen på Provstevej/Thoravej. (Foto: Nowico. Københavns Stadsarkiv)

Der var trange kår under krisen i mellemkrigsårene og boligforholdene i hjørneejendommen på Provstevej, som Carolinevej i 1930 skiftede navn til, var ikke særligt gode. Derfor må det trods alt have været en ret stor forbedring af beboernes levestandard, da ejendommen i 1932 fik indbygget wc'er i samtlige lejligheder, så man ikke længere skulle rende ned ad trappen, ud på gaden og om i gården, eller benytte en natpotte, når man skulle forrette sin nødtørft. Under besættelsen betød luftalarmer natlige ture ned i beskyttelsesrummet i kælderen, og den tidligere beboer Einar Andersen husker bl.a. hvordan de under folkestrejken i 1944, hvor tyskerne lukkede for Københavns vandforsyning, måtte hente vand på det nærliggende "Thor"-vaskeri, der havde egen brønd.

I efterkrigsårene var ejendommen så nedslidt, at myndighederne måtte skride ind. Der skete nogle meget få, sporadiske udbedringer, men generelt blev ejendommen misligholdt. I samme periode skred kommunen også ind over for den daværende ejer Henry Richters noget liberale forhold til udlejning af ejendommens kælderlokaler til erhverv, trods utilstrækkelig loftshøjde .
Beboerne i ejendommen levede med Nordvestkvarterets op og nedture på godt og ondt. I 1960'erne og 70'erne kom den store fabriksdød, hvor de fleste store industrivirksomheder i kvarteret lukkede, og kvarteret oplevede en regulær nedtur. Industriarbejderfamilierne forsvandt fra ejendommen, beboerne blev ældre og antallet af børn og erhvervsaktive faldt. Ejendommen var derfor i 1970'erne fortrinsvist beboet af enlige, ældre mennesker, få mindre familier og unge studerende.

1980'erne bød på en stribe handler med ejendommen, der mest af alt lignede regulær spekulation, mens beboerne i en kort periode i 1990'erne selv overtog ejerskabet i form af en andelsforening.

Hjørneejendommen ca. 1973. (Foto: Henrik og Gitte Selsøe Sørensen)
Provstevej med hjørneejendommen nr. 9, ca. 1973. (Foto:Henrik Selsøe Sørensen)

Her havde de store planer om moderniseringer med nye køkkener og badeværelser, men det blev i sidste ende kun til centralvarme og varmt vand i alle lejlighederne. Indtil da havde beboerne måttet klare sig med koldt vand og en enkelt kakkelovn i hver lejlighed. Kvarterets nedtur generelt betød en lang række sociale problemer, bl.a. misbrug, og i 1990'erne og omkring årtusindskiftet forsøgte kommunen og Staten at puste liv i det døende kvarter gennemlokalplan og kvarterløft.

Hjørnehuset er genopstået i Den Gamle By

Det var nærmest ved et tilfælde, at ejendommen blev opdaget af Den Gamle By i Aarhus, og derved reddet fra at lide samme skæbne som flere af dens nabohuse, der blev jævnet med jorden omkring 2008. Ejendommen blev nedtaget og fragtet til Aarhus, og blev på den måde bevaret for eftertiden. I september 2011 påbegyndte Den Gamle Bys håndværkere arbejdet med genopsætningen på museet, og i 2014 åbnede ejendommen efter planen for museets besøgende.

Nu hvor Københavnerhjørnet, som ejendommen fra Provstevej i sin nye museale virkelighed bliver kaldt, står færdig i Den Gamle By, er det ikke for at fortælle de mange spændende historier fra det sidste 125 år, som huset rummer. Det er i stedet for som en del af museets 1974-kvarter, der sammen med resten af

Den Moderne By viser almindelige menneskers Danmarks historie i den 20. århundrede gennem butiksmiljøer, boliger og småerhverv. Københavnerhjørnets indretning rummer bla. det aarhusianske jazz-værtshus "Bent J", en bogbyttecentral og et knallertværksted i kælderen. Museet sætter altså den originale ejendom ind i en helt ny ramme og giver bygningen nogle andre, men tidstypiske funktioner, end dem ejendommen oprindeligt havde, for at illustrere en almen historie fra vores egen, vores forældres og bedsteforældres hverdag anno 1974.