opener

Eilschous Boliger fra Odense

Eilschous boliger blev opført i 1767 af købmand Peter Eilschou i Munkemøllerstræde. De blev snart omdannet til en enkestiftelse, de såkaldte Eilschous Boliger. Huset blev revet ned i 1930'erne og genopført og åbnet i Den Gamle By 2005 i anledning af 200 året for H.C. Andersens fødsel.

Eilschous boliger

Efterligning af moderne murværk

Gadefacaden har overkalket bindingsværk og dobbelte stolper mellem vinduerne. De brede partier mellem vinduerne var almindelige i fynsk byggeskik. Bindingsværk var almindeligt i 1767, men ikke længere moderne i borgerlige kredse. Den borgerlige klasse foretrak det solide murværk, der udstrålede velstand. Murværk var imidlertid rigtig dyrt, og mange havde ikke råd eller de rigtige håndværkere til det. Derfor overkalkede man bindingsværket.

Gårdens facade

Gårdens facade er mere traditionelt bindingsværk med enkelte stolper. Det var nemlig ikke meningen, at husets gæster skulle komme længere end til stuerne, hvor der er højt til loftet. Rummenes smukke paneler og proportioner er også mere typiske for murværkshuse end bindingsværk.

Eilschous Boliger 1875
Eilschous Boliger 1875, Munkemøllerstræde i Odense. Eilschous Boliger til venstre.
1905 Munkemøllerstræde
1905 Munkemøllerstræde fra den anden ende med Eilschous Boliger til højre.
1910
1910. Billede taget fra en næsten identisk vinkel 5 år senere. Vinteren var kold i 1910.
Luftfoto
Luftfoto. Eilschous Boliger bestod oprindeligt af to huse med i alt seks lejligheder til trængte enker og jomfruer.
Baghuset til Eilschous Boliger som det lå i Odense.
Baghuset til Eilschous Boliger som det lå i Odense.
Eilschous Boliger i Munkemøllerstræde
Eilschous Boliger i Munkemøllerstræde. Bygningerne blev revet ned i 1929 og 1934 og gemt væk.