opener

Bullade fra Sønder Bjært

Bulladen
Bulladen har vandrette egeplanker, de såkaldte bul, skubbet ned i de lodrette stolpers riller.

Laden er fra Sønder Bjært syd for Kolding. Den er fra ca. 1735, og som landbrugsbygning er den i museet placeret uden for den bymæssige bebyggelse. Bulladen er genopført i Den Gamle By i 1914.

Et bulhus er grundlæggende et bindingsværkshus med stolper, hvor der er skubbet vandrette egeplanker, de såkaldte bul, ned i stolpernes riller. Stolperne er forneden tappet ind i en fodrem og foroven i en tagrem. 

Bulhusene var i middelalderen udbredt over hele Danmark, men i 1500- og 1600-tallet forbød kongen gentagne gange denne byggemåde, fordi den krævede for meget egetømmer. I Syd- og Sønderjylland har man dog bygget bulhuse helt op til 1700-tallet.